Det er en helt særlig oplevelse, når et godt digt læses højt af en god (op)læser, hvilket ikke blot oplæsningsarrangementer kan vidne om, men også det anbefalelsesværdige internet-initiativ Forfatterstemmer.dk. Et godt digt er selvsagt også givende ved tavs læsning, hvilket blot er en anden oplevelse, hvad enten digtet så er griflet ned på en krøllet serviet eller er trykt på det mest eksklusive papir – men et flot og gennemarbejdet tryk kan også være ekstra berigende. Der er digte, hvor alt andet end den nøgne tekst på en hvid flade er forstyrrende, men der er også digte, hvor illustrationer og layout kan bidrage smukt til den visuelle læseoplevelse og både supplere og uddybe teksten. Jeg sætter f.eks. pris på, at forsidelayoutet røber en forståelse for indholdet og rækker ud over titlen, hvad enten det sker med et væld af visuelle virkemidler eller blot antydningsvist i en lille grafisk detalje. Hvis et omslag derimod kun fortæller dét, der allerede kan læses ud af titlen, tilføjer det intet og er ikke meget mere interessant end bølgepap. Heldigvis er der undtagelser fra den metervare, som præger en del udgivelsers tilrettelæggelse. Det gælder f.eks. Stig Dalagers 578 siders store Der er ingen gader som her (2010), der indeholder syv tidligere digtsamlinger fra 1986-2000 og den hidtil uudgivne Hvid sommer. Forsiden er komponeret af navnene på en række byer, primært internationale metropoler (Bagdad, Sarajevo og New York m.fl.), og skrifttyperne giver mindelser om en skyline, der fremhæver, at Dalagers digte rummer et globalt udsyn. To andre digtere, der også er rige på poetiske indtryk fra den vide verden, er Søren Sørensen og Christoffer Gertz Bech. Førstnævntes Troldspejl (2008) prydes af digterens oliemaleri, »Skálholt«, og forsiden på Bechs debutdigtsamling Grøn for bouzouki og klarinet (2007) er ligeledes et maleri af kunstneren selv. kke kun et omhyggeligt forsidevalg, men især illustrationer er en sjældenhed. I 2001 blev Steen Steensen Blichers klassiker Trækfuglene (1838) genudgivet af Blicher-Selskabet og Johannes Larsen Museet med træsnit af Johannes Larsen – et af de smukkeste eksempler på, hvor ultimativt tekst, tryk og grafik kan gå op i en højere enhed, lige fra illustrationerne til udgivelsens mindste detaljer. Det er heller ikke helt uden tanke på kombinationen af Blicher og Larsen, at man læser Eske K. Mathiesens seneste udgivelse, Rust på hejrer hører ingen steder hjemme. Digteren er her godt hjulpet på vej af Johannes Balsgaards forside og de øvrige kunstnere fra Den Fynske Forårsudstilling 2010, bl.a. Søren Hillerup Vaag, Jens Bohr, Lars Abrahamsen, Jens Enevold og Erik Enevold, der bidrager med poetiske naturmotiver. Og så er det næppe blot et naturbillede, men også et billede på sit eget værk, når Mathiesen skriver: