Det er opsigtsvækkende, når fire advokater 'aktionerer' i en retssag for at fremføre et politisk standpunkt, som oven i købet er den pågældende retssag uvedkommende. Ikke desto mindre er dét, hvad forsvarsadvokaterne Gitte Juhl Jensen, Kristian Mølgaard, Rolf Gregersen og Janus Malcolm Pedersen gjorde i retten i Næstved, hvor de mødte op iført hovedtørklæde for at protestere imod et meget omtalt lovforslag, der netop primært er fremsat for at forhindre kvindelige dommere i at være iført hovedtørklæde. Janus Malcolm Pedersens argument imod lovforslaget er enkelt, men udstiller proportionsforvrængingen i at lovgive på området: »Fra Folketingets side mener man tilsyneladende, at det er nødvendigt at gå ind og diktere, hvad dommerne skal have på af beklædning. Og det, synes jeg, er et absurd lovforslag. Der er tale om selvstændige dommere, som har kompetence til at sende folk i fængsel på livstid, men ikke desto mindre mener man ikke, at de er kompetente til at vurdere, hvad de skal have på i retten.« ( Politiken.dk, 26.1.2009). Som nævnt i det foregående indlæg, Tørklædet som dansk kulturarv og aktualitet, har både Domstolsstyrelsen, Dommerforeningen, Dommerfuldmægtigforeningen, Advokatrådet og Institut for Menneskerettigheder kritiseret lovforslaget - altså stort set hver eneste instans af relevans, som overhovedet kan opdrives. Alligevel har aktionen bekymret formanden for Dommerforeningen, Jørgen Lougart: »Politiske demonstrationer kan man lave til eller fra retten«, udtaler han til Politiken.dk, og understreger det hensyn, som forsvarerne er forpligtet til at tage over for deres klienter. Det er afgjort på sin plads at sikre, at politik ikke skygger for advokaternes integritet og aktuelle retlige virke - men i dette tilfælde er kritikken ikke retfærdig. Advokaterne havde således omhyggeligt taget højde for, at deres klienter var indforstået med aktionen, og at den alene kunne medvirke til at sætte fokus på en uacceptabel politisk mistillid til dommerstanden og retssystemet på den ene side - og til dømmekraften af potentielle kvindelige muslimer, der måtte indtræde i dommerstanden, på den anden. Og i en situation, hvor Venstre, De Konservative og Socialdemokraterne er mere lydhøre over for Dansk Folkepartis kampagnepolitik end over for enhver nøgtern saglighed og rimelighed fra alle de instanser, der er professionelt beskæftiget med retssystemet, er det også på sin plads at tydeliggøre absurditeten ved at henlede opmærksomheden herpå på utraditionel vis.