0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Guantanamo og Gaza

Rune Engelbreth Larsen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Ifølge New York Times er en tidligere Guantanamo-fange blevet al Qaeda-leder i Yemen, hvilket bruges som modargument imod planerne om at lukke den amerikanske fangelejr. Manden, der blev løsladt i 2007, har gennemgået et rehabiliteringsprogram i Yemen, men skolingen har tilsyneladende ikke forhindret ham i sidenhen at gøre terror-karriere.

Men hvem kan dét vel komme forfærdelig meget bag på - eller spurgt på en anden måde: Hvad havde man egentlig også regnet med, når han før sin skoling i rehabiliteringsprogrammet er blevet »skolet« i den mest bestialske interneringslejr i Vesten uden for international lov og ret?

Havde nogen virkelig forventet, at alle, der ikke er endt som fysiske eller psykiske vrag efter Guantanamos ydmygelser og tortur, ville blive smilende skomagere eller fløjtende fårehyrder, hvis de blev løsladt?

Det ville unægtelig være højst forbløffende, hvis der blandt de internerede juridisk uskyldige personer slet ikke ville udvikle sig nogen med en hvidglødende trang til at 'slå igen' mod USA.

Det siger sig selv, at der selvfølgelig både er militante oprørere og terrorister, hvis motivation og bevæggrunde er mere eller mindre entydigt bestemt af ideologiske, religiøse, psykologiske og sociologiske faktorer, og som vestlige beslutningstagere ikke har spor indflydelse på - men der finder unægtelig også en radikalisering og militarisering sted, hvis årsagsfaktorer vestlige beslutningstagere kan vælge enten at stimulere eller eliminere. Og der kan ikke herske skyggen af tvivl om, at adskillige vestlige eksempler på militære overreaktioner, blodig tortur og brutalisering i bl.a. Guantanamo og Abu Graibh samt accepten og bestillingen af tortur hos totalitære staters efterretningstjenester ikke blot har radikaliseret flere politiske aktivister, men også har stimuleret opbakningen til antivestlige militser og terrorister.

Israels terrorproducerende apartheid-politik i de besatte palæstinensiske områder og den beskidte krig i Gaza, hvor tusinder af palæstinensiske børn og kvinder blev dræbt og lemlæstet af det israelske militærapparat, bl.a. som led i en kynisk valgkamp, er andet et eksempel herpå.

Den tilbagevendende 'undskyldning' herfor er ekstremt proportionsforvrængende, når truslen fra Hamas' ineffektive amatør-raketter, der har dræbt godt et dusin israelere, 'legitimerer' tusinder af civiles blod og ufattelig materiel destruktion.

Tilsvarende er mange vestlige politikeres proportionsforvrængning i form af en udtalt negligering af den palæstinensiske afmagt kontra den voldsomme israelske overmagt yderligere radikaliserende blandt palæstinensere både inden og uden for Israels jerngreb om Gaza. Dette er selvfølgelig også en faktor, der er nødt til at blive taget i betragtning, når to jøder i Danmark ligefrem er blevet beskudt af dansk-palæstinensere - der er selvsagt absolut intet, som undskylder, endsige retfærdiggør en så afstumpet reaktion, heller ikke nok så mange israelske militære overgreb, men når årsagsfaktorerne skal gøres op, er det langtfra alene den tiltagende antisemitiske propaganda i den islamiske verden, men i høj grad også den israelske hærs afsindige blodbad, der spiller ind.

Guantanamo stimulerer antivestlig radikalisering og terror, og Israels militære og politiske fremfærd stimulerer antivestlig radikalisering og terror, dels fordi begge dele afstedkommer så mange ofre, og dels fordi dobbeltmoralen bag en adfærd, der hævder at basere sig på retsprincipper og internationale konventioners upartiskhed, er bekvemme argumenter i antivestlige agitatorers propaganda.

Barack Obama har til hensigt at lukke Guantanamo i løbet af et år, hvis alt går planmæssigt, men foreløbig tyder intet på, at hverken USA eller Israel har tænkt sig at ændre kurs over for palæstinenserne, og dermed består i virkeligheden fortsat et langt større problem, der fortsat vil producere konflikter og konfrontationer med forgreninger mange steder i verden.

Et kort, men tiltrængt indblik i de fortvivlende palæstinensiske realiteter på den besatte og fragmenterede Vestbred har for nylig været vist i i CBS's 60 Minutes, og burde ligeledes finde vej til danske tv-kanaler:





Der er desværre gode grunde til, at færre og færre palæstinensere tror på en fredelig to-statsløsning. Og så længe israelsk apartheid-, bosættelses- og besættelsespolitik får lov til at fortsætte med USA's og Vestens direkte eller indirekte velsignelse, vil Israel forblive en afgørende faktor i den vedvarende stimulering af yderligere palæstinensisk radikalisering, der igen vil føre til mere terror.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere

Annonce

Læs mere