Dansk Folkepartis Martin Henriksen har protesteret over, at Fathi El-Abed har arbejdet for Udenrigsministeriet, fordi han også er (blevet) EU-parlamentskandidat for SF og i øvrigt er formand for Dansk Palæstinensisk Venskabsforening. I DR2's Deadline (29.4.) udtalte han, at han var meget bekymret for kasket-problemet. Sagen er nemlig ifølge Henriksen den, at El-Abed ikke kan virke for Udenrigsministeriet, når han også har andre kasketter - for hvilken én har han på i de aktuelle tilfælde, og hvornår er det f.eks. venskabsforeningens formand, og hvornår er det Udenrigsministeriets konsulent, der udtaler sig? I et avis-indlæg understregede Henriksen tilsvarende: "Dansk Folkepartis budskab er klart. Kan man ikke skelne mellem sine forskellige roller, så er man ganske enkelt ikke egnet til at være rådgiver og konsulent i Udenrigsministeriet." (Berlingske Tidende, 29.4.2009). Lad os begynde med at slå fast, at det vel aldrig kan være et problem i sig selv, at en aktiv politiker også fungerer som konsulent, rådgiver, kommentator osv., så længe rollerne adskilles, hvilket man må formode, er reglen, snarere end undtagelsen for de fleste. Hvis der med andre ord skal være et problem, kræver det, at man med konkrete nedslag påpeger et eller flere specifikke tilfælde, hvor den politiker, der er tale om, har udtalt sig klart i modstrid med den kasket, vedkommende i den pågældende situation var ansat til at bære. Det pudsige er, at Martin Henriksen blot påpeger El-Abeds holdninger, som han selv er uenig i, ikke at dissse er blevet ytret i hans professionelle virke - til gengæld findes der et meget oplagt og konkret eksempel på kasket-misbrug i Martin Henriksens egen politiske familie. I den situation reagerede Henriksen imidlertid voldsomt til forsvar for sin partifælle - det var i 2008, da Nicolai Sennels fik en påtale for konkret at have udtalt antimuslimske politiske holdninger til en konference, skønt han repræsenterede Københavns Kommune og dermed naturligvis skulle repræsentere myndighedernes helt anderledes standpunkter. Dét så Martin Henriksens ikke noget galt i, tværtimod gjorde han Sennels til et forfulgt offer, hvis ytringsfrihed blev krænket. I Fathi El-Abeds tilfælde er sagen så pludselig den stik modsatte - her skal El-Abed dømmes ude på forhånd, for kan han som SF'er overhovedet fungere i en offentlig stilling, hvor han skal udtale sig på vegne af sin arbejdsgiver? Henriksens logik er klar: Det kan man godt, hvis man er medlem af Dansk Folkeparti, også når man udtaler sig i modstrid med sin offentlige arbejdsgiver og i overensstemmelse med Dansk Folkeparti. Men hvis man derimod er medlem af Socialistisk Folkeparti, er det helt ligegyldigt, hvad man konkret har udtalt professionelt - man skal bare fyres på stedet. Det er med andre ord slet ikke substansen, der er afgørende for Dansk Folkeparti - det er kun et spørgsmål om, hvem der bærer hvilke kasketter. Danske ex-ambassadører må ikke udtale sig kritisk om den danske regering, Bonnichsen må slet ikke udtale sig, og El-Abed må slet ikke være ansat - men DF-partifæller og venner? Dét er en helt anden snak ...