Drabet på Osama bin Laden og dumpningen af hans lig i havet vil utvivlsomt være ny benzin til konspirationsmotoren, der nærmest er blevet en global fundamentalistisk tro. Tusindvis af prædikanter stabler usandsynligheder og for længst afviste 'beviser' oven på hinanden i et selvrefererende netværk, der er lige så blottet for saglighed og selvkritik som det kredsløb af småpatologiske proportionsforvrængninger, der cirkulerer i antimuslimske bevægelser på hysteriets 'anden' yderfløj i den globale parallel-virkelighed. Jamen, er der da ikke talrige eksempler på magthavere, der har løjet og bedraget os før? Jo, og grunden til, at vi ved dét, er, at det trods alt er vanskeligt at iscenesætte fordækte operationer af selv betydeligt mindre dramatisk størrelsesorden. At gennemføre terrorangrebet på USA i 2001 som et insider-job ville kræve inddragelsen af et enormt antal medsammensvorne i historiens største undercover-operation, hvilket umuligt ville kunne hemmeligholdes i mange timer. For det første er alene risikoen for, at én person skulle afsløre placeringen af de påståede sprængstoffer til en »kontrolleret« sprængning af Twin Towers før aktionen, eller at en hemmelig ordre ville blive lækket til Washington Post undervejs, altovervejende sandsynlig, og det er mere end rigelig grund til, at ingen nogen sinde ville risikere deres politiske eller militære karriere ved at planlægge noget så monstrøst. For det andet er det ikke nødvendigt at iscenesætte så risikable initiativer for at fremme den herskende magtpolitiske agenda. Propagandaen om irakiske »masseødelæggelsesvåben« krævede f.eks. blot en skærpet retorik, tendentiøse fortolkninger af tvivlsomme fakta og nogle simple usandheder. Det blev da også uundgåeligt afsløret, men da var krigen i fuld gang, og en ansvarsplacering kunne desværre trækkes ud, forplumres og sovses ind i elementært spin uden store politiske omkostninger. Jamen, terrorangrebene gavnede jo den amerikanske regering og militærindustrien med nye mål, forsimplede fjendebilleder og et boost i meningsmålingerne? Naturligvis, men det er blot ikke noget argument for, at den amerikanske regering stod bag. Terrorangrebene gavnede desuden de diktatoriske regimer i Mellemøsten, som kunne legitimere forfølgelsen af kritikere som 'terrorister' – og de gavnede al Qaeda og diverse islamistiske terroraspiranter. Det korte af det lange er: At hævde, at Osama bin Laden ikke var en af hovedkræfterne bag terrorangrebet på USA i 2001 – eller den fantasifulde variant, at han handlede som israelsk eller amerikansk »agent« – savner ganske enkelt ethvert sagligt belæg. At spilde sin tid på dette globale rollespil beslaglægger kun dyrebare kræfter, der kunne finde langt mere relevant anvendelse inden for rammerne af en reel og generelt intensiveret magtkritik, der er betydeligt mere tiltrængt. Nu kunne man måske forvente, at konspirationsteoretikernes modpol er at finde i velafbalancerede massemedier, men det er i bedste fald en sandhed med modifikationer. Efter i ugevis at have varmet op til den royale pseudobegivenhed i Storbritannien med utallige reklamer og reminders fra glædesstrålende studieværter har CNN endelig kunnet erstatte iscenesættelsen af ét jublende massehysteri med et andet: ekstasen over Osama bin Ladens død. Uden nævneværdig perspektivering af terrormotiver, endsige den mindste proportionssans i forhold til de hundredtusindvis af uskyldige ofre for »krigen mod terror«, har både amerikanske og danske kanaler dvælet endeløst ved ofrene for det nok så modbydelige terrorangreb i 2001. Al kritisk perspektivering er blevet deponeret i lovprisninger af USA og bekvemme beskyldninger om, at det selvfølgelig alene må være de dumme eller suspekte pakistaneres skyld, at den mest magtfulde militærmagt og suverænt mest efterretningstunge supermagt i verdenshistorien er løbet forgæves i årevis for at fange en terrorist. Det er indlysende, at man ikke kan være andet end tilfreds med, at en antihumanistisk ekstremist med tusindvis af drab på samvittigheden og en uhyggelig foragt for politisk, seksuel og religiøs frihed er elimineret i en nålestiksoperation frem for et hovedløst bombeangreb; men massemedierne behøver jo ikke at stimulere den ensidige halleluja-stemning og det sentimentale selvbillede af Vestens engle kontra ondskabens djævle, der har savnet al selvkritisk refleksion. At Vesten i adskillige tilfælde selv har fodret den terrormotiverende desperation og ikke ligefrem har skabt mindre modtagelighed for både fortidens og fremtidens Osama'ers propaganda og kynisme, forbigås med rungende tavshed. Summa summarum: En kontraproduktiv konspirationsteori er sammen med det proportionsforvrængende terrorhysteri blevet et passiviserende trip på tidens bedøvende mediedrug: placebokritik og mainstream-opium for masserne. [Klummen er trykt i Politiken. REL.] APROPOS > Konspirationsteorier: Sandheden om 9/11 og 11/9