Danmark undlod i november 2011 at stemme for Mahmoud Abbas' forslag om at forfremme Palæstina fra 'observatør' til 'ikke-medlem observatør' i FN, hvilket bl.a. ville have givet taleret til FN's Generalforsamling. Det var selvfølgelig en stor skuffelse for SF's bagland, at man med Villy Søvndal som udenrigsminister ikke engang kunne give palæstinenserne denne lille og hårdt tiltrængte håndsrækning. Men nu er chancen der igen, når forslaget kommer op i den nærmeste fremtid, og spørgsmålet er, om Søvndal kan overleve som udenrigsminister, hvis han gentager positionen fra 2011? Da Annette Vilhelmsen vandt formandskampen og gav Ole Sohn og Thor Möger sparket for at have forvaltet en politik, hvor SF's aftryk var noget nær usynlige, overlevede Søvndal i regeringen.
Men hvis den mere end ulmende utilfredshed med Søvndal som udenrigsminister ikke skal sende flere gabende sprækker gennem partiet, skal han rette gevaldigt op på det politiske 'underskudsregnskab', som hidtil blot har vist ham som en stand-in for den tidligere regerings konservative udenrigsministre. At 'afstemme' den danske position med hele EU, sådan som statsminister Helle Thorning-Schmidt har meldt ud, er politiske udflugter, der alene sker på palæstinensernes bekostning og kun gavner den krigsivrige israelske regering og de mest yderligtgående kræfter blandt palæstinenserne.
