Udviklingen af noget så komplekst som det globale klima foregår ikke som pæne linjer med faste hældningskoefficienter, men i omskiftelige udsving, der over tid røber tendenser - som over længere tid bliver stadig tydeligere. Også af den grund er Bjørn Lomborgs udtalelser på baggrund af konklusionerne i den seneste rapport fra FN's klimapanel IPCC i slående grad på gyngende grund. Til MetroXpress udtaler han: »Jeg håber, at det betyder, at vi endelig kan holde op med at have en panik-debat om global opvarmning. Det understreger, at de værste forudsigelser fra FN og 'alarmisterne' har meget lidt troværdighed.« ( Metroxpress, 27.9.2013). Eftersom FN's klimapanel og det altovervældende flertal af forskere advarer mod de menneskeskabte klimaforandringer og deres potentielle negative følger (især hvis vi lader stå til), slår de vel alle »alarm«? Har de grund til dét ud fra de tilgængelige data? Afgjort. Gennemsnitstemperaturerne vil ifølge IPCC's estimater stige med mellem 0,3 og 4,8 grader i det 21. århundrede. I bedste fald problematisk, i værste fald meget dramatisk. Verdenshavene kan stige med 26-82 centimeter, måske helt op til 98 centimeter inden 2100. Klimaforandringerne kan resultere i tørke, længere hedebølger og større oversvømmelser. Endvidere fastslår klimapanelet, at mennesket med mindst 95 procents sandsynlighed er skyld i den globale opvarmning. Hvorfor ikke 100 procent? Fordi det er videnskab, og videnskab er nødt til at forholde sig til usikkerheder og forbehold, modsat de mest hårdnakkede klimaskeptikere, der uden at ryste på hånden kan feje alt af bordet 100 procent. Det er imidlertid også værd at bemærke, at i FN's klimaplanel er usikkerheden på den overordnede konklusion blevet stadig mindre: »Ved den seneste rapport i 2007 var klimapanelet 90 procent sikker på, at klimaforandringerne er menneskeskabt, og i 2001 lød vurderingen på 66 procent.« ( Ritzau, 27.9.2013). Nu lyder den som nævnt på 95 procent. I dag peger de tilgængelige data med andre ord endnu mere overbevisende i retning af menneskeskabte klimaforandringer. Men tilbage til Lomborg, der med den nye klimarapport i hånden paradoksalt nok »håber, at det betyder, at vi endelig kan holde op med at have en panik-debat om global opvarmning«. Hvad han åbenbart sigter til, er, at den globale temperaturstigning ikke er steget »nævneværdigt« (som MetroXpress udtrykker det) siden 1998.
Og hvad så? Der er og bliver tale om en global udvikling i retning af stigende temperaturer, og den har stået på i over et århundrede. Det betyder ikke, at temperaturen år for år er steget nøjagtig detsamme - og det betyder heller ikke, at der ikke er år, hvor den er faldet. Det seneste århundrede kan man finde perioder, hvor den globale temperatur tilsyneladende er faldet over en årrække, hvis man kun ser selektivt på udvalgte årrækker. Som nævnt indledningsvis foregår den globale opvarmning ikke i et regelmæssigt og pænt tempo, men med udsving af større og mindre art i begge retninger. Der kan sågar udmærket være del-perioder med en svag afkøling, uden at det ændrer på det store billede, viser studier, der f.eks. her refereres af NASA: »The Ups and Down of Global Warming« Men så snart man ser på HELE udviklingen frem til i dag, er kurven ganske klart opadgående. Derfor burde Lomborg trods alt holde sig for god til den slags selektive data-udpluk, der bekvemt tager den globale temperaturudvikling fra 1998 til indtægt for sine egne synspunkter uafhængigt af (og i kontrast til) den klare GENERELLE udvikling.
