0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Forskeres ytringsfrihed truet i afgørende naturdebat?

»Videnskaben hældes af brættet,« forskeres videnskabelighed miskrediteres og ytringsfriheden er presset, når man kritiserer tyve års miserabel forvaltning af danske skove - fire professorer appellerer i et usædvanligt skarpt opråb til, at flere forskere siger fra ...

Rune Engelbreth Larsen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Hvis du bekymrer dig bare en lille smule om dansk natur, skal du følge med i kampen om de danske skove, der har udspillet sig under bemærkelsesværdige politiske dramaer og voldsomme verbale former de senere år - og hvor der muligvis er et længe tiltrængt paradigmeskift på vej under miljøminister Ida Auken, som kan være af afgørende positiv betydning for den trængte danske natur.

Skovene er simpelt hen den væsentligste slagmark for den principielle naturdebat herhjemme p.t. - så væsentlig, at der er blevet løjet og bedraget politisk i kampen.

Hvem husker ikke den såkaldte skovsminkesag under daværende miljøminister Troels Lund, der i 2007 indberettede til EU-Kommissionen, at de miserable danske skoves tilstand ligefrem var »gunstig«?

Stik modsat sandheden blev det oven i købet hævdet, at det var Danmarks Miljøundersøgelser, der stod bag vurderingen. Sagen var den, at Naturstyrelsen havde forsøgt at presse forskere til at pille ved deres konklusioner, hvilket de nægtede - hvorefter man bare lod som om, at de bakkede op om styrelsens egen vurdering alligevel.

Ak ja, fup og fiduser, magt og spin og løgne.

LÆS OGSÅ: Styrer Naturstyrelsen Ida Auken? En naturpolitisk status

Miljøminister Ida Auken ser imidlertid nu ud til at hælde mere og mere til forskerne i hele stridsspørgsmålet om skovene. I en indrapportering til EU-kommissionen fastslås det således, at vigtige danske skove er i såkaldt »ugunstig« tilstand.

Michael Rothenborg skriver i Politikens artikel om sagen: »Det er samme vurdering, som eksperter i skov- og biodiversitet har, mens embedsmænd i Naturstyrelsen i månedsvis har holdt på, at skovene er i 'ukendt' tilstand.« (Politiken, 19.12.2013).

Ida Auken fastslår: »Det er vigtigt, at vi er åbne og ærlige omkring skovenes tilstand. Man kan altid diskutere de politiske prioriteringer, men vi skal ikke skjule, hvor store naturudfordringer vi har.« Netop. Ærlig tale.

Skovsminkesagen er ikke glemt, og at miljøministeren er bevidst om en intern modstand fra dele af Naturstyrelsen, er åbenlyst og opløftende: »Jeg mener, at jeg har været meget tydelig i mit sprog om, hvordan Naturstyrelsen skal agere. Og det budskab regner jeg bestemt med, er forstået nu.«

Men hvad er det for en skovkrig, der udspiller sig - og hvorfor i alverden er det kommet dertil i spørgsmålet om SKOVENE?

Danske statsskove handler kun perifert om natur og naturens kvalitet, men er tværtimod centreret omkring bestræbelsen på at score kassen på salg af tømmer. Heri ligger en del af problemet, der skaber markante interessemodsætninger mellem skovdrift og naturhensyn - og problemet er omfattende.

Et af de mest relevante kriterier for at 'måle' skovnaturens tilstand og kvalitet, er at se på mangfoldigheden af dyre-, plante- og svampearter (biodiversitet), og her står det virkelig ringe til i de danske skove. Først i de senere år er biodiversitet og andre naturhensyn kommet med på paletten i Naturstyrelsens skovpolitik - men desværre mere af navn end af gavn. Derfor er kløften mellem forskeres fagligt baserede naturhensyn og dele af Naturstyrelsens økonomiske interesser stadig udtalte.

Institut for Geografi og Naturforvaltning udgav i juli en evaluering over de seneste 20 års indsats for biodiversiteten i skovene og konkluderede, at den hverken har været målrettet eller omkostningseffektiv. Til trods for tyve års officielle bestræbelser på at forbedre forholdene er Naturstyrelsens fortsatte skovdrift i høj grad sket på bekostning af artsmangfoldigheden, mens forskere igen og igen har protesteret. Stort set forgæves.

Og er eksperter i biodiversitet nu også under pres, hvad angår deres ytringsfrihed, når de tager bladet fra munden og kritiserer styrelsen?

Forhistorien er den, at landets fremmeste eksperter i biodiversitet har fældet en hård dom over statens skovdrift, som den varetages af Naturstyrelsen. Professor Carsten Rahbek udtalte f.eks. med afsæt i den nævnte evalueringsrapport: »Staten har haft et mål om at standse tab af biodiversitet, men man har gjort det forkerte. Den strategi, man har fulgt, har været dundrende naiv fra dag ét.« (Altinget.dk, 13.8.2013).

Problemet er, at man har satset på såkaldt naturnær skovdrift, men det er en lidt for fiks etikette, der har mere at gøre med spin end videnskabelige kriterier for at forbedre den naturlige variation og dynamik i skovene. Eller som en anden af landets fageksperter i biodiversitet, lektor Hans Henrik Bruun, påpegede: »Det er stadig en driftsform, som har til formål at producere tømmer. Navnet lyder meget godt, men det er ikke ret venligt over for biodiversiteten.«

Derimod er der ifølge eksperterne behov for meget mere URØRT skov, hvor man ikke dræner skovene og ikke fælder de gamle træer og rydder skovene for døde og døende træer, fordi det er disse indgreb, der får arterne til at uddø med rekordhastighed.

Men trods et væld af hjemlige fageksperter har Naturstyrelsen i alt for vidt omfang negligeret biodiversiteten. Derfor har bl.a. Rahbek foreslået, at man simpelthen udfaser statslig skovdrift og satser på urørt skov.

Under en efterfølgende ekskursion drøftede Naturstyrelsens direktion og Niels Elers Koch, der både er institutleder på IGN og formand for Skovrådet, hvordan man kunne få den kritiske evaluering fremstillet mere »dækkende« efter deres overbevisning. Det fik Naturstyrelsen til at underprioritere kritikken i deres officielle pressemeddelelse om evalueringsrapporten, og Niels Elers Koch kastede sig ud i hidsige personangreb, der direkte beklikkede forskerne på deres faglighed og benægtede, at de havde videnskabeligt belæg for deres kritik, som han kaldte »politiserende« (Altinget.dk, 21.8.2013).

Hvilke 'politiserende' motiver forskere skulle have til at kommentere et emne inden for deres eget forskningsfelt, og som de netop i skarp kontrast til Naturstyrelsen er fuldkommen uden skyggen af magt over, gør i sig selv angrebet besynderligt.

Især når man betænker, at Niels Elers Koch vist ikke har biodiversitet som sin primære ekspertise, og at han som tidligere chef for Skovpolitisk Kontor i Miljøministeriet og nuværende formand for Skovrådet vel nok selv kunne tænkes at være lidt mere præget af politisk betingede bevæggrunde end biodiversitetsforskerne.

Skovrådet har f.eks. repræsentanter for skovindustrien og skovdyrkerne, men ingen repræsentanter for institutter på Københavns eller Aarhus Universitet, hvor ekspertisen i biodiversitet er koncentreret. Koch er med andre ord ikke kun institutleder på universitetet, men bærer også en kasket med økonomiske interesser i, hvordan de danske skove forvaltes.

Professor Carsten Rahbek reagerede på Kochs udfald ved at konstatere, at »skovenes biodiversitet efter 20 år stadig væk er den mest truede i Danmark,« endvidere henviste han til forskningsbaseret belæg for kritikken af en forfejlet skovstrategi, som stribevis forskere da også har fremført igen og igen gennem årene (Altinget.dk, 27.8.2013).

Anders Erik Billeschou, der er tidligere vicedirektør i Naturstyrelsen, kastede sig ind i kampen på Naturstyrelsens og Kochs side og kaldte anbefalinger af mere urørt skov for »helt uden videnskabelig begrundelse«, og fik ved samme lejlighed beskyldt Rahbek for »videnskabeligt makværk« i en biodiversitetsanalyse fra 2012.

Ja, så voldsomt går det til i naturdebatten dér, hvor nogle af de vigtigste principielle slag føres. Økonomiske interesser og gammel ortodoksi i forhold til, hvad statsskovene skal bruges til, vejer åbenbart tungt i Naturstyrelsen, og forskere, der påpeger, at staten derved bliver en af de værste natursyndere, hænges ud som uvidenskabelige og politiserende - sågar af en institutleder ved Københavns Uni