Nullerne var krigenes store årti, en intensivering af klapjagten på de ledige, en stribe stramninger af udlændingeloven og én lang appel til frygten. Det bange Danmarks årti. Det Danmark, der tror, at kriminaliteten er eksploderet, at muslimerne er en trussel mod danskheden, at ledige er dovne nassere, at asylansøgere er bekvemmelighedsturister, og at lidt grænsekontrol er en mur mod globaliseringen.
Til sammenligning bekymrer vælgerne sig ikke synderligt om den voksende ulighed, de Stasi-agtige indgreb mod ledige, afviklingen af ligeværdsprincippet i retsstaten og optrevlingen af den danske velfærdsmodel og det pres på løn og arbejdsvilkår, som uundgåeligt følger heraf, men som heller ingen omtaler. Træk, som SR-regeringen desværre videreførte.
