Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tegning: Anne-Marie Steen Petersen

Tegning: Anne-Marie Steen Petersen

Fatima Hachem
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Et tørt 4-tal var ved at slå mig ud af universitetet

Alt for lidt undervisning og mangel på feedback underminerer det faglige fællesskab på universiteterne.

Fatima Hachem
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

De politiske målsætninger om at gøre os til den bedst uddannede generation nogensinde kræver bedre rammer på vores universiteter. Alt for lidt undervisning og mangel på feedback strider imod ambitionerne på vores vegne.

For nylig var jeg inviteret til middag hos en barndomsveninde, som nok er den mest inspirerende studerende, jeg nogensinde har mødt. For ikke nok med at hun har fået høje karakterer, pyntet sit cv med flotte studenterstillinger og haft et fedt praktikforløb i USA, kommer hun oven i købet fra et uddannelsesfremmed hjem, hvor mor og far er ufaglærte.

Middagen med min veninde fik mig til at reflektere over min egen studietid. For ligesom hende er jeg en førstegenerationsakademiker med stort F.

Sig mig, er det virkelig sådan, politikerne vil klæde fremtidens arbejdskraft fagligt på?

Jeg skal ikke lægge skjul på, at det engang imellem føles som at komme fra en anden planet, når jeg gebærder mig i den akademiske verden. Selvom jeg i alle tre år på gymnasiet forberedte mig til tilværelsen som universitetsstuderende, var det slet ikke nok, da jeg startede en sommerdag i september.

LÆS PER MICHAEL JESPERSEN

Mødet med universitetet har uden tvivl været præget af en dybt inspirerende, kvalificerende og udfordrende fornøjelse, men den har sandelig også været præget af skuffelse og frustration. For det viser sig, at uanset hvor godt vi studerende forbereder os på tilværelsen som universitetsstuderende, er faktum, at vi alt for tit bliver overladt til os selv.

Konsekvensen er, at det underminerer det faglige fællesskab blandt undervisere og medstuderende. Et fællesskab man ikke mindst kan have brug for at være del af, når man er førstegenerationsakademiker. For selvom man kan vælge at læse og diskutere pensum i grupper, skal man ikke undervurdere underviserens tilstedeværelse, vejledning og interaktion med os.

De seneste år er der kommet flere og flere af min slags. Unge mennesker, der ikke kommer fra familier med vant gang på universiteterne. Tager du en tur forbi Syddansk Universitet møder du min gymnasiekammerat - rengøringsassistentens søn fra Holte, som læser matematik på sit andet år. Og kommer du til Roskilde Universitet møder du min kusine, grønthandlerens datter fra Nørrebro, som skal til at skrive speciale i forvaltning og kommunikation.

De politiske målsætninger om at gøre os til den bedst uddannede generationen nogensinde, kræver bedre rammer på vores uddannelser

Den politiske ambition om, at hele 60 procent af en ungdomsårgang skal fuldføre en videregående uddannelse, har nemlig fordret mange unge med vidt forskellige forudsætninger til at søge i denne retning. Alene i 2014 var der over 90.000 unge, som søgte om at blive optaget på landets professionshøjskoler og universiteter.

At universiteterne i dag skal rumme så mange mennesker med vidt forskellig baggrund har sat sine spor. Ikke kun i universiteternes lokaler, men også på den uddannelsespolitiske debat, hvor vi det seneste år har diskuteret, hvordan vi kan gøre vores uddannelser endnu bedre.

LÆS ALEXANDER GRANDT PETERSEN

For nok ligger vores universiteter pænt placeret på de internationale ranglister, men der er også plads til forbedringer.

Jeg oplever alt for ofte mine medstuderende udtrykke frustration og vrede over, hvor lidt undervisning og feedback, de modtager. Nogle føler sig ligefrem fremmedgjorte på grund af den manglede interaktion med deres undervisere og medstuderende.

Den seneste undersøgelse foretaget af Danske Studerendes Fællesråd (DSF) viste også, at en tredjedel af de studerende på de humanistiske- og samfundsfaglige uddannelser modtager seks timers undervisning om ugen, og op mod 60 % af de studerende mener ikke, de har nok kontakt til deres undervisere.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Sig mig, er det virkelig sådan, politikerne vil klæde fremtidens arbejdskraft fagligt på?

Jeg husker mit første år på studiet. Udover at jeg skulle vænne mig til den begrænsede undervisning, spidse ører og blyanter til forelæsninger med mindst tredive andre af mine medstuderende og se min underviser koldsvede, mens han hastigt læste op af sine slides, gik tingene heller ikke helt som planlagt, da jeg nåede til eksamen.

Efter en intensiv skriveperiode, afleverede jeg min opgave og modtog nogle uger senere et tørt 4-tal uden feedback overhovedet. Jeg var tæt på at blive slået ud.

For var det nu et forkert studievalg? Var jeg ikke god nok til at gå her?

Jeg mandede mig op og tog initiativ til at kontakte min underviser for at høre nærmere om grundlaget for karakteren. Han tog sig heldigvis tid til at gennemgå opgaven med mig, selvom han to gange understregede, at han ikke havde tid til det. I princippet kunne han have afvist mig.

LÆS DEBAT

I dag har vi studerende ikke krav på feedback i forbindelse med vore faglige præstationer. Og selvom erfaringer viser, at konstruktiv og specifik feedback sikrer, at den studerende tidligt udvikler gode studievaner og tillid til egne evner, svarer halvdelen af de studerende i DSFs undersøgelse, at de ikke har tilstrækkelige muligheder for feedback.

Frustrationen fra os studerende er berettiget. For ligesom vores undervisere, arbejdsgivere og politikere forventer, at vi engagerer os i undervisningen, fordyber os i fagligheden og forbereder os til fremtidens arbejdsmarked, forventer vi også, at vi kan få den bedste og mest mulige undervisning og vejledning i løbet af vores studietid.

Kære uddannelsesminister, hvis du oprigtigt ønsker at give os en uddannelse i verdensklasse, må du sikre os mere faglig interaktion og feedback på vores uddannelser

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

De politiske målsætninger om at gøre os til den bedst uddannede generationen nogensinde, kræver bedre rammer på vores uddannelser. Alt for lidt undervisning og mangel på feedback strider imod ambitionerne på vores vegne og underminerer det faglige fællesskab på universiteterne.

Så kære uddannelsesminister, hvis du oprigtigt ønsker at give os en uddannelse i verdensklasse, må du sikre os mere faglig interaktion og feedback på vores uddannelser.

Pga. tekniske problemer er det i øjeblikket ikke muligt at kommentere indlæg på politiken.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden