Midtvejs på min bane gennem livet står jeg og pisser i Luxemburghavens underjordiske toilet.
Her stinker af mølkugler og billig aftershave, og nogen har venligt efterladt en skriggul lighter med påskriften ' Kaufhaus Düsseldorf' på toppen af den susende cisterne. Det hele føles ulovligt og skandaløst pubertært: at strinte på sædet, mens man pulser grønne Cecil, og en tyk slovener hamrer forgæves på døren.



























