Og så er der naturligvis det mest fantastiske og mærkværdige, det mest indviklede og besværlige af alle organismens blærede slagnumre: kønsorganerne, som gennem årtusinder har optrådt i flere drømme og i flere mareridt end alle kroppens øvrige organer tilsammen, som har rumsteret stolt og nervøst i mytologien, i religionen, i filosofien, i kunsten, i sproget, i videnskaben, i menneskers fortolkning af sig selv og hinanden i verden.
Kønsorganerne er kroppen, når den er allermest konkret, og når den taler allermest udenom. Når den leger slagterforretning og hakker flæsk, og når den drømmer sig bort og fordufter i intergalaktiske tåger.




























