I skrivende stund sidder jeg og nyder en dejlig skål havregrød. Med en smørklat fra en pakke smør, jeg har fået til at slå til i et par måneder nu.
Det har jeg selv betalt, og det smager ganske udemærket. Jeg betegner hverken mig selv som en doven-Robert, en klynke-Sofie, en fattig-Carina eller som én med en særlig krævementalitet.
Men jeg ser stadigvæk frem til at mine havregryn og min husleje hovedsagligt bliver statsfinansierede.
DEBATINDLÆG
»Jeg er træt af at have en dårlig dag hver dag«Jeg er flyttet hjemmefra, før jeg blev 18 år. Så kan man ikke få SU, og det er egentligt helt okay med mig. Jeg er glad og tilfreds.
Det er ikke til at finde et sted at bo i København til en studentervenlig pris, så jeg har p.t. en husleje på 5000 kroner. Det betyder, at jeg skal arbejde omtrent fire gange ugentligt efter skole for at kunne betale det hele.
Det er også okay, for mine forældre hjælper mig lidt, og 1. april begynder jeg jo at få SU: Min løn fra staten for at tage en uddannelse.
Morten Østergaard vil gerne skære i SU’en. Selv SU-rådets formand, Per Andersen, råder Morten Østergaard til at holde snitterne væk: »Man må forvente et lidt større frafald, og at nogle unge fra uddannelsesfremmede hjem vil lade være med at tage en uddannelse«, har han udtalt til DR, og hvis man skal finansiere tårnhøje huslejer, dyre fødevarepriser samt studieudgifter for færre penge, vil det netop være, hvad der sker.
Ved Morten Østergaard slet ikke, hvad tingene koster nede i Netto? Jeg selv bruger cirka 200 kroner på mad hver eneste uge. Pasta, tun, brød, pålæg, mælk og havregryn – en rigtig studenterdiæt, som jeg intet har imod, men det koster altså penge, og det glemmer Morten Østergaard, når han pludselig vil skære i SU’en.
LÆS MERE
Østergaard erkender kovending: Der skal skæres i SU'enJeg er på ventelisten til nærmest samtlige ungdomsboliger i København. De fleste koster det halve i husleje. Når det bliver min tur til at få en billig ungdomsbolig, vil SU’en række, og mit fokus vil kunne blive placeret 100 procent på min uddannelse.
Manglen på studievenlige boliger er så stor, at der er eksempler på studerende, der overnatter i smug på deres studie. Hvis staten i samarbejde med pensionskasserne, som har milliarder af danskernes pensionsopsparede midler stående, begyndte at investere i byggeriet af kollegier og ungdomsboliger og udlejede dem til studentervenlige priser, kunne det gøre SU’en på dens nuværende sats mere dækkende for de fleste.
Og det er netop dét, man glemmer i diskussionen om SU’en: Det er dyrt at leve i 2013.
Hvornår er SU’en dækkende og hvad den bør dække? Hvis du spørger mig, bør den dække de faste udgifter; husleje, medicin og mad, bøger, studierejser og måske en enkelt kop kaffe i ny og næ.
Det er de ting, der får ens hverdag til at fungere, og er der balance i hverdagen, er der optimale betingelser for at kunne læse og studere.
Har man et forbrug, der stadigvæk befinder sig i 00’ernes højkonjunktur-tider og en trang til mærkevarer og Irma, må man naturligvis arbejde ved siden af for at dække det eller leve af pasta eller tage et studielån. Det må være i orden. Problemet her er så bare, at der 160.000 i kø til et job.
I disse tider skal alle bidrage (undtagen bankerne og millionærerne, selvfølgelig). Det er helt forståeligt.
Pensionisterne, efterlønnerne, dagpengemodtagerne og mange andre grupper har allerede betalt deres del af regningen. SU-modtagerne må også give lidt, men man er nødt til at se på de danske studerende som en investering.
Det vil ikke kunne måles på BNP’et nu og her, men hvis vi er de bedste og har fået mest ud af vores uddannelser og sabbatår, vil det kunne mærkes om nogle år.
Man må gøre SU’en mere fleksibel og lade flere parametre spille ind, når det skal afgøres, hvor meget og hvor lidt man kan få i SU. Får man hjælp af sine forældre og hvor meget tjener de? Har tid og viljen til et job? Hvor høj er ens husleje?
En SU til at leve af er hverken krævementalitet eller klynkeri. Det er tværtimod - for at bruge Morten Østergaards egne ord fra før han ombestemte sig: ”en kanonsucces”.
fortsæt med at læse
