0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Joachim Adrian (arkiv)
Foto: Joachim Adrian (arkiv)

Discount. Ved uddannelsesmininsteren egentlig, hvad det koster at leve som studerende, spørger 17-årige Thomas Korsgaard.

Thomas Korsgaard
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Jeg ser frem til, at mine havregryn bliver statsfinansierede

Uddannelsesministeren vil skære i SU’en. Ved han slet ikke, hvad det koster at leve?

Thomas Korsgaard
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

I skrivende stund sidder jeg og nyder en dejlig skål havregrød. Med en smørklat fra en pakke smør, jeg har fået til at slå til i et par måneder nu.

Det har jeg selv betalt, og det smager ganske udemærket. Jeg betegner hverken mig selv som en doven-Robert, en klynke-Sofie, en fattig-Carina eller som én med en særlig krævementalitet.

Men jeg ser stadigvæk frem til at mine havregryn og min husleje hovedsagligt bliver statsfinansierede.

DEBATINDLÆG

Jeg er flyttet hjemmefra, før jeg blev 18 år. Så kan man ikke få SU, og det er egentligt helt okay med mig. Jeg er glad og tilfreds.

Det er ikke til at finde et sted at bo i København til en studentervenlig pris, så jeg har p.t. en husleje på 5000 kroner. Det betyder, at jeg skal arbejde omtrent fire gange ugentligt efter skole for at kunne betale det hele.

Det er også okay, for mine forældre hjælper mig lidt, og 1. april begynder jeg jo at få SU: Min løn fra staten for at tage en uddannelse.

En SU til at leve af er hverken krævementalitet eller klynkeri

Morten Østergaard vil gerne skære i SU’en. Selv SU-rådets formand, Per Andersen, råder Morten Østergaard til at holde snitterne væk: »Man må forvente et lidt større frafald, og at nogle unge fra uddannelsesfremmede hjem vil lade være med at tage en uddannelse«, har han udtalt til DR, og hvis man skal finansiere tårnhøje huslejer, dyre fødevarepriser samt studieudgifter for færre penge, vil det netop være, hvad der sker.

Ved Morten Østergaard slet ikke, hvad tingene koster nede i Netto? Jeg selv bruger cirka 200 kroner på mad hver eneste uge. Pasta, tun, brød, pålæg, mælk og havregryn – en rigtig studenterdiæt, som jeg intet har imod, men det koster altså penge, og det glemmer Morten Østergaard, når han pludselig vil skære i SU’en.

LÆS MERE

Jeg er på ventelisten til nærmest samtlige ungdomsboliger i København. De fleste koster det halve i husleje. Når det bliver min tur til at få en billig ungdomsbolig, vil SU’en række, og mit fokus vil kunne blive placeret 100 procent på min uddannelse.

Manglen på studievenlige boliger er så stor, at der er eksempler på studerende, der overnatter i smug på deres studie. Hvis staten i samarbejde med pensionskasserne, som har milliarder af danskernes pensionsopsparede midler stående, begyndte at investere i byggeriet af kollegier og ungdomsboliger og udlejede dem til studentervenlige priser, kunne det gøre SU’en på dens nuværende sats mere dækkende for de fleste.

Og det er netop dét, man glemmer i diskussionen om SU’en: Det er dyrt at leve i 2013.

Er der balance i hverdagen, er der optimale betingelser for at kunne læse og studere

Hvornår er SU’en dækkende og hvad den bør dække? Hvis du spørger mig, bør den dække de faste udgifter; husleje, medicin og mad, bøger, studierejser og måske en enkelt kop kaffe i ny og næ.

Det er de ting, der får ens hverdag til at fungere, og er der balance i hverdagen, er der optimale betingelser for at kunne læse og studere.

Har man et forbrug, der stadigvæk befinder sig i 00’ernes højkonjunktur-tider og en trang til mærkevarer og Irma, må man naturligvis arbejde ved siden af for at dække det eller leve af pasta eller tage et studielån. Det må være i orden. Problemet her er så bare, at der 160.000 i kø til et job.

Annonce

I disse tider skal alle bidrage (undtagen bankerne og millionærerne, selvfølgelig). Det er helt forståeligt.

Pensionisterne, efterlønnerne, dagpengemodtagerne og mange andre grupper har allerede betalt deres del af regningen. SU-modtagerne må også give lidt, men man er nødt til at se på de danske studerende som en investering.

Det vil ikke kunne måles på BNP’et nu og her, men hvis vi er de bedste og har fået mest ud af vores uddannelser og sabbatår, vil det kunne mærkes om nogle år.

Man må gøre SU’en mere fleksibel og lade flere parametre spille ind, når det skal afgøres, hvor meget og hvor lidt man kan få i SU. Får man hjælp af sine forældre og hvor meget tjener de? Har tid og viljen til et job? Hvor høj er ens husleje?

En SU til at leve af er hverken krævementalitet eller klynkeri. Det er tværtimod - for at bruge Morten Østergaards egne ord fra før han ombestemte sig: ”en kanonsucces”.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne

    Henter…

Forsiden