Helt på linje med andre brancher – for eksempel musik-, film- og bogbranchen – har avisbranchen de seneste år brugt mange ressourcer på at finde ud af, hvordan man kunne få skabt et solidt økonomisk fundament under den digitale publicisme.
Da avisejere verden rundt erfarede, at annonceløsningen ikke kunne stå alene – og at printoplaget dykkede hastigt – var det logiske at kopiere de betalingsløsninger, der havde fungeret for printaviserne i så mange år.
Også på nettet var det nødvendigt med både et annonceben og et abonnementsben. Og dermed var de digitale abonnementsløsninger skabt.
Politiken er langtfra det eneste mediehus, der indfører betaling på nettet.
En lang række kendte og anerkendte mediebrands har eksperimenteret i årevis med forskellige løsninger. The Times i London har med begrænset succes indført et digitalt abonnement, hvor brugerne kun kan få adgang til mediehusets indhold, hvis de betaler ved den første sidevisning.
Finansaviserne Financial Times og Wall Street Journal har haft betydeligt mere held med deres betalingsløsninger.
Men den mest udbredte og omtalte betalingsmodel er den, som er udviklet af New York Times. Modellen kaldes 'metered model'. Brugerne har et antal gratis artikler – på New York Times ti artikler om måneden – og når de har læst dem, bliver de bedt om at betale for at få fri adgang til resten af indholdet.
I løbet af det sidste halve år har en række danske dagblade også fulgt trop og indført betaling på deres website.
På Politiken har vi kopieret New York Times-modellen med den forskel, at brugerne af politiken.dk har 25 gratis artikler om måneden på deres desktop, deres tablet og deres smartphone. Dermed vil det digitale abonnement primært have effekt for dem, der er storforbrugere af politiken.dk på web og mobil.
Vil vi betale prisen for uafhængige øjne?Politiken og politiken.dk har heldigvis en meget stor og en meget loyal målgruppe, så vi tror, at der blandt de små 900.000 månedlige brugere af politiken.dk er en række, som har lyst til at betale for at få fri og uhindret adgang til alt det kvalitetsindhold, der er på websitet.
Indtægterne fra det digitale abonnement giver os nye muligheder for at videreudvikle politiken.dk. Blandt de danske medier har Politiken i dag den største selvstændige netredaktion, der udelukkende har fokus på at lave journalistik til den digitale platform.
Vi vil gerne fastholde og udbygge vores stærke nyhedsredaktion, hvor næsten 50 dedikerede journalistiske medarbejdere har danmarksrekord i at publicere flest egenproducerede nyhedshistorier. Men vi ved også godt, at vores digitale tilbud skal udbygges på andre områder.
Vi ved, at der er mange af de såkaldte digitalt indfødte – de generationer, der er vokset op med ny teknologi – der aldrig kommer til at holde en printavis, selv om de holder af Politiken-universet.
Vi ved, at mange af de nye platforme, som vi kan forbruge medieindhold på, er gode til andre former for læseoplevelser end det hurtige nyhedstjek på desktop eller smartphone.
Derfor vil vi de næste år have fokus på at give vores indhold på politiken.dk mere dybde og perspektiv. Sikre, at de store læseoplevelser, som generationer af Politiken læsere har haft på print, også kan findes på vores website. Sikre, at vi etablerer zoner på politiken.dk, hvor kodeordene bliver ro, fordybelse og refleksion.
Selvfølgelig med stærkt fokus på Politikens kerneområder, som ud over nyheder og analyser er kultur, debat og forbrug.
Vi håber, at brugerne vil tage godt imod vores digitale abonnement, fordi det er vigtigt at sikre et solidt fundament under fremtidens digitale publicisme.
Selv om printavisen Politiken vil udkomme i mange, mange år endnu, er der behov for, at nye generationer af digitale brugere får mulighed for at møde kvalitetsjournalistik der, hvor de er, og på den platforme, de ønsker – både i den korte nyhedsform og i mere perspektiverende formater.
Den opgave vil vi gerne bidrage til at løse – og vi håber, at mange af vores brugere vil hjælpe os på vej ved at tegne et digitalt abonnement på politiken.dk.
fortsæt med at læse
