Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Foto: WALTER BIERI/AP
Lars Grarup
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Politikens digitale chefredaktør: Google følger dig - hele døgnet

Internet of Things skaber nye indtjeningsmuligheder for fremsynede virksomheder.

Lars Grarup
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Din Nest-termostat har netop registreret, at din rumtemperatur i soveværelset er 16 grader, og at du stod op klokken 6.30. Data er sendt til Google.

Mange internetfirmaer kappes om at blive gatekeeper på de data, som beskriver flest mulige aspekter af vores liv – uanset om vi bruger Facebook, Twitter eller Instagram, læser, searcher, e-handler, løber eller sover.

Kernen i deres forretning, som hovedsagelig er annoncering, er viden om vores onlinevaner. Jo mere de ved om os, jo bedre bliver de i stand til at levere produkter til os, som vi synes om, og annoncer, som passer præcis til vores perceptions- og livssituation.

LÆS OGSÅ

Google, der i dag har en altdominerende rolle som gatekeeper på disse data, har i flere år forsøgt at udvide deres fokus, så deres dataindsamling ikke var begrænset til computere og telefoner.

Vores huse, biler og os selv har været de næste mål. Google har lanceret internet-tv-tjenesten Chromecast og deres bud på wearables: de internettilsluttede briller Google Glass.

Og i sidste uge tog Google et nyt skridt ind i vores hjem, da de købte Nest Labs. En virksomhed, der producerer internettilsluttede termostater og røgalarmer.

Nests produkter tjekker naturligvis ikke kun rumtemperaturen eller tilstedeværelsen af røg i vores hjem, men også, hvornår vi er hjemme, hvornår vi står op, tager af sted og kommer hjem.

Denne monitorering af brugeradfærd og husholdningens energiforbrug kan i dette tilfælde indlysende spare energi og dermed penge i den enkelte husholdning, og perspektivet er naturligvis at høste samme fordele i større og mere energiforbrugende enheder.

Men tænker man, at Internet of Things spredes til andre enheder, er mulighederne for at benytte de indsamlede data mange: Hvis en forbrugers købspræferencer kan registres realtime på en bestemt location, kan dynamisk prissætning fremme købet.

Hvis man kan registrere, hvor tit et produkt bliver brugt, kan det skabe nye forretningsmodeller – måske leje i stedet for salg.

Når Internet of Things slår igennem, bliver vores fysiske omgivelser i sig selv en ny type informationssystem. De fysiske objekter omkring os får en digital bevidsthed, som tillader, at en computer kan organisere og styre dem.

LÆS ARTIKEL

Enhver enhed kunne forsynes med radio, sensor eller sim-kort, der tillader tovejskommunikation og realtimemanipulation.

Pilleformede mikrokameraer, som kan bevæge sig gennem vores fordøjelsessystem og sende hundredvis af billeder, der kan afsløre uregelmæssigheder. Reklameskilte, som tjekker de forbipasserende og tilpasser reklamebudskaberne til de profiler, der passerer.

Sensorer i biler, der kan registrere, hvordan føreren kører, og hvor han kører – dermed kan prissætningen af bilforsikring ske på baggrund af disse data i stedet for som nu på baggrund af alder, køn og adresse. Og købekort med indbyggede profiler, der kan give kunderne præcis de slagtilbud, der passer til dem.

Internet of Things lyder besnærende, men der er stadig udfordringer, hvad angår forretningsmodeller, forbrugerpolitik og teknologi.

Firmaer som Nest skal allerførst bevise, at de har udviklet et suverænt produkt, der kan klare sig på markedet. Politikere, industriorganisationer og forbrugerorganisationer skal blive enige om regler for udnyttelsen af alle de data, enhederne indsamler.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Og forsikringsselskaberne skal overveje, hvem der har ansvaret, når disse objekter handler selv – og måske ikke helt gør, som vi havde regnet med.

Priserne skal ned på hardware

På teknologisiden skal priserne ned på hardware, og netværksstandarderne skal forbedres, så data kan flyde frit mellem sensorer og computere. Den software, som skal indsamle og analysere de store datamængder, skal forbedres, så mennesker eller intelligente automatiserede systemer hurtigt kan tage beslutninger på baggrund af dem. Google har fokus skarpt rettet mod Internet of Things. De har kapitalen og modet til at investere, men det er indlysende, at de store indtægter først kommer, når disse produkter bliver konsumvarer.



LÆS OGSÅ

Google har også den fordel, at de kontrollerer den bedst sælgende remotekontrol i verden – nemlig Android-smartphonen, som er et indlysende styringsværktøj i Internet of Things-verdenen.

Derfor kan købet af Nest åbne op for en ny Internet of Things-verden, der er udstyret med Google-connectede enheder.

Så pas på. Google har netop registreret, at du har læst denne klumme om digital økonomi.

Data er også sendt til Politiken.

LARS GRARUP

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden