Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Viden og tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Fremtidens brødrister giver hackere adgang til dit kreditkort

Den næste generation af forbrugerprodukter er for dårligt beskyttede mod hackere. Det kan bane vej til dine persondata.

Viden og tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Du vågner om morgenen, glider ud af din varme seng og ind under den ligeså varme bruser. Så snart, du slukker for vandet, gør dit køkken sig automatisk klar til morgenmaden: Lyset tænder i et behageligt leje, radiatoren indstiller den rigtige temperatur, og kaffemaskinen går af sig selv i gang med at brygge din morgenkaffe.

Scenen er ikke så scifi, som den lyder. Vores hverdag står nemlig over for en revolution, hvor flere og flere ting bliver forbundet til internettet. Det er det, man plejer at kalde for The Internet of Things – tingenes internet – og det har potentiale til at kunne gøre hverdagen betydeligt mere effektiv. Det bliver stort, spås det – i 2020 vil over 25 milliarder enheder være forbundet til internettet ifølge den amerikanske researchvirksomhed Gartner.

LÆS ARTIKEL

Vi er kort sagt i gang med at forbinde alle vores ting til internettet … Hvad kunne dog gå galt?

Mange af tingene findes allerede. Nogle af os iklæder os træningstøj, der automatisk kan måle puls og kalorieforbrænding, og de fleste nye biler vil på samme måde være koblet til internettet.

»Om ganske få år vil vi have brødristere, der selv begynder at varme op, når du går ud af badet, og som kan vise dig dagens nyheder eller vejret på et lille display på siden. Den slags vil vi se over det hele. Vi er kort sagt i gang med at forbinde alle vores ting til internettet … Hvad kunne dog gå galt?«, spørger Marcus Nissemark ironisk.

Han er ingeniør i det amerikanske it-sikkerhedsfirma Green Hills Software og var tidligere på ugen i Danmark for at deltage i konferencen ’Embedded Everywhere’ hos ingeniørforeningen IDA. Han arbejder til daglig med at sikre fremtidens internetforbundne enheder, og ifølge ham er de færreste nye ’internet-ting’ tilstrækkelig beskyttet mod hackere.

Stort marked for stjålne kreditkort

»Mange vil nok spørge sig selv, hvorfor en hacker skulle være interesseret i min brødrister. Men det kan jeg love dig for, at de er, og det er der faktisk en god forklaring på«, siger han.

»Når brødristeren er forbundet til internettet, kan den give hackeren adgang til dit private hjemmenetværk, og derfra kan han aflure de informationer, som du indtaster på internettet. Det kan for eksempel være dit cpr-nummer eller dine kreditkortoplysninger«, siger Marcus Nissemark.

Når først kriminelle har fået fat på kreditkortoplysninger, kan de nemt omsættes til kontanter på det sorte marked.

Varekatalogerne på det mørke internets utallige markedspladser bugner af persondata og er frit tilgængeligt for alle, der bare har downloadet en såkaldt Tor-browser. Herinde går en persons identitet – herunder det fulde navn, adresse, telefonnummer, kreditkortnummer og den 3-cifrede CVV-kontrolkode – for alt mellem 5 og 50 dollars, afhængigt af dataenes kvalitet, kundens kreditværdighed, og hvor lang tid siden informationerne blev stjålet. De informationer kan misbruges til at købe ting på internettet og oprette lån i andres navn, og svindelindustrien boomer i den grad i disse år.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I sig selv er det ikke én brødrister, der gør de kriminelle rige. Men skaffer de sig adgang til en halv eller en hel million brødristere verden over, er situationen en helt anden, og profitten skal tælles i millioner. Og med en hær af tusindvis af enheder under hackerens kommando – et såkaldt botnet – kan de samlet bruges til at nedlægge større hjemmesider med forespørgsler, som det både er set med Skat, NemID og de danske kommuner. Der er devisen, at jo flere enheder, du styrer, desto hårdere bliver angrebet.

Køleskab sendte reklame-mails

Brødristeren er naturligvis blot et eksempel. Men virkelighedens hackere benytter sig allerede af de teknikker, og der er eksempler på, at vores ’smarte’ ting bliver brudt ind i og misbrugt af hackere. Et af de mere kuriøse eksempler er et smart-køleskab, der blev hacket og brugt til at sende spammails ud.

Det kan dog også være langt mere alvorligt, når vores internetforbundne ting bliver kapret. Langt de fleste betalingsautomater er i dag koblet på internettet, og det har hackerne for længst opdaget. Da ukendte hackere i 2013 brød ind i betalingsautomaterne i samtlige detailkæden Targets 1.797 amerikanske butikker, lykkedes det tyvene at aflure 40 millioner menneskers kreditkortinformationer samt adresser på over 70 millioner andre kunder. Hackerne tjente millioner på det sorte marked, og omkostningerne for Target, bankerne og forbrugerne løb op i milliardklassen.

»Hackerne bliver bedre og bedre, og vi er simpelthen ikke hurtige nok til at opdage dem. Ofte tager det uger eller måneder, før angrebene bliver opdaget, og da er skaden sket. Vi er nødt til at sikre os, at der bliver bygget sikkerhedsforanstaltninger ind i produkterne fra starten«, siger Marcus Nissemark.

LÆS ARTIKEL

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I en analyse fra marts i år konkluderer Hewlett-Packard, at syv af ti nye internet-enheder giver hackere adgang til forskellige brugerkonti. Halvdelen af enhederne krypterer slet ikke deres internetforbindelse, og seks af ti kan ikke opdatere sin software for at lukke sikkerhedshuller.

Det er slet ikke godt nok, mener Marcus Nissemark: »I bund og grund handler det om nogle få linjers kode, og at de kritiske systemer er adskilt fra hinanden i koden. Internet of Things er den næste megatrend inden for computere, og sikkerheden er klart det største problem lige nu«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden