Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Simon Fals (arkiv)
Foto: Simon Fals (arkiv)

Demonstration. Omkring 2.000 mennesker var samlet på Christiansborg Slotsplads sidste år for at demonstrere mod den nye offentlighedslov.

Lars Grarup
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ført bag lyset af offentlighedsloven

Regeringen udnytter en undtagelse i den ny offentlighedslov til at fritage 87 selskaber for aktindsigt.

Lars Grarup
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Da justitsminister Morten Bødskov (S) sidste år skulle forsvare regeringens meget omdiskuterede offentlighedslov, fremhævede han gentagne gange ét forhold:

Den forøgede aktindsigt i offentligt ejede selskaber skulle kompensere for de indskrænkninger, der skete i aktindsigten mellem for eksempel ministre og diverse styrelser – den såkaldte ministerbetjening.

Derfor kom det som en overraskelse for mange – og nu også for Offentlighedskommissionens agtede formand, tidligere ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen – at undtagelsesbestemmelsen er blevet benyttet i det omfang, der er tilfældet.

Det begyndte med, at seks ministre, efter loven var vedtaget i juni 2013, men før loven trådte i kraft fra årsskiftet, søgte om at undtage 58 selskaber for aktindsigt – blandt andet Brobizz A/S, Bornholmstrafikken A/S og DSB Øresund. Men i sidste uge var antallet af selskaber steget til 87, og nu er også DSB Kystbane og flere selskaber i Dong-koncernen blev føjet til listen.

Senest har transportminister Magnus Heunicke (S) sendt en bekendtgørelse i høring, der skal undtage ti kommunalt ejede aktieselskaber – en række fynske og jyske havne og lufthavne. Baggrunden for, at ministerierne har ansøgt om fritagelse for offentlig aktindsigt, er alene, at selskaberne ikke ønsker at fremlægge dokumenter, der indeholder følsomme oplysninger om konkurrenceforhold.

I langt de fleste tilfælde er der søgt om fritagelse for aktindsigt i hele selskabet og ikke kun for aktindsigt i enkelte følsomme dokumenter, som flere paragraffer i offentlighedsloven ellers giver mulighed for. Hovedprincippet bag denne del af offentlighedsloven har været, at offentligt ejede selskaber skal være omfattet af offentlighedsloven, fordi vi som borgere har en berettiget interesse i at følge med i, hvordan selskabet drives.

Sådan var intentionen med loven, men det aktuelle omfang af fritagne offentlige selskaber er et klart bevis på, at den intention ikke er blevet forløst i udmøntningen af loven.

Desværre kan manglen på aktindsigt på dette område blive et endnu større problem i fremtiden, fordi det er en del af både rød og blå bloks politik at lægge en stadig stigende del af den offentlige virksomhed ud i selskaber eller udlicitere den. Det må være meget svært – nærmest umuligt – for nuværende justitsminister Karen Hækkerup (S) og regeringen at argumentere for, at en undtagelsesbestemmelse skal benyttes i så stort et omfang, som det er sket med den nye offentlighedslov.

Fritagelse for aktindsigt i de offentligt ejede selskaber er jo mere reglen, end det er undtagelsen. Og det kan vel ikke have været hensigten?

Med de erfaringer, vi har i dag, ville det have været ønskeligt, om udmøntningen af den nye offentlighedslov havde været drøftet mere indgående i kommissionen i forberedelsesfasen. Men det er svært at klandre kommissionens medlemmer for regeringens misbrug af en undtagelsesregel, når kommissionen oven i købet har præciseret i bemærkningerne til loven, at selskaber kun kan undtages i meget begrænset omfang.

Når det er sagt, er der gode argumenter for, at en del af de selskaber, der står på listen, har lukket for aktindsigt af konkurrencemæssige grunde – i hvert fald for dokumenter, der indeholder konkurrencefølsomme oplysninger.

Men det ændrer ikke ved helhedsindtrykket af en regering og en justitsminister, der har ført Folketinget, borgere og journalister bag lyset.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Sagen rokker alvorligt ved tilliden til dem, der forvalter denne lov – og mere grundlæggende tilliden til, at regeringen har respekt for de spilleregler, der er afgørende for en fortsat sund udvikling af vores demokrati.

Den aktuelle kritik af offentlighedsloven har kun fokuseret på et enkelt element – undtagelsesbestemmelsen. Men faktum er, at der på en lang række andre områder har været rejst massiv kritik af offentlighedsloven – fra medier, politikere, interesseorganisationer og underskriftsindsamlende borgergrupper.

Derfor kan vi naturligvis ikke vente de planlagte tre år på en evaluering af den nye offentlighedslov.

Debatten op til lovens ikrafttræden og de første to måneders praksis har allerede vist, at der er brug for en langt hurtigere evaluering – jo før, jo bedre.

LARS GRARUP

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden