Det startede i San Francisco i 2007 med luftmadrasser og morgenmad. Nogle unge fyre så potentialet i at udleje sovepladser til rejsende, der ikke ønskede at overnatte på hotel.
Udfordringen var, at de i starten ikke havde senge, så løsningen blev luftmadrasser. Projektet blev døbt Airbed and breakfast, der forkortet blev til Airbnb. En af pionererne i deleøkonomien var født.
I dag en verdensomspændende webvirksomhed med millionomsætning, der har udlejningstilbud i 34.000 byer i 192 lande. I New York og Paris råder Airbnb hvert sted over 24.000 forskellige overnatningsmuligheder.
En lang række andre virksomheder er fulgt i hælene på Airbnb. RelayRiders, hvor du deler biler. LiquidSpace, hvor du deler lokaler. TaskRabbit, hvor 12.000 registrerede personer står klar til at ordne småærinder for dig og Vayable, hvor en lokal beboer kan hyres til at være tourguide for dig.
Også i Danmark findes der mindre tjenester, som bidrager til deleøkonomien, der af eksperter værdisættes til 30 milliarder dollars globalt.
Selv om deleøkonomien blev skabt på kanten af den internationale finanskrise, så er der ikke noget, der tyder på, at fænomenet nu forsvinder på grund af en forbedret samfundsøkonomi.
Især yngre generationer, der har fået et nyt værdisæt, præget af bæredygtighedsudfordringen, kan se store sociale og miljømæssige fordele ved, at vi låner, lejer og deler produkter og services i stedet for at købe og forbruge, som tidligere generationer har gjort.
Det er blevet mindre vigtigt at eje, hvis man kan få adgang ved at dele eller låne.
Hvorfor skal vi alle eje ting, som ingen af os udnytter helt og fuldt – biler, boliger, cykler og både?
I USA findes der 80 millioner boremaskiner, som i gennemsnit bruges 13 minutter. Så hvorfor købe en, når du kan dele en med din nabo, genbo eller med en helt fremmed?
Den teknologiske udvikling, modningen af internettet og en udbredt digitalisering har skabt grundlaget for deleøkonomiens succes.
Vi har de sidste 10 år vænnet os til at dele alt digitalt, for eksempel på Facebook, Twitter og Instagram. Derfor er det ikke fjernt for os i dag at købe smykker på eBay, leje værelse på Airbnb og arrangere kørsel på Sidecar.
Vi har en udpræget tillid til vores digitale partnere, og hvis vi er i tvivl, så kan vi ty til de karakterer, som vores leverandører har fået af tidligere delekunder.
På den anden side er der også udfordringer ved deleøkonomien. For selv om der er umiddelbare fordele for mange af os ved at dele boliger, cykler, smykker, kjoler og biler, så er det nok tvivlsomt, om deleøkonomien er svaret på vores samfundsmæssige udfordringer: Stagnerende vækst og arbejdsløshed.
Der er ikke mange økonomer, der vil argumentere for at mindre forbrug er vejen til en sundere økonomi.
Når vi køber brugte varer på eBay, deler biler, cykler og haveredskaber, så kan vi spare penge, men resultatet vil samtidig være, at der naturligvis er brug for færre mennesker til at producere, markedsføre og sælge disse varer.
Økonomerne peger også på, at en del af pengestrømmen i denne mikro-entreprenørverden foregår ad kanaler, som er svære at kontrollere, og det kan derfor være ensbetydende med manglende samfundsindtægter i form af moms og skat.
Skriv kommentar