Mens verden og ikke mindst medierne de seneste uger er gået i selvsving over det amerikanske valg, må de nu tilbage til de mere kedelige europæiske trakasserier om eurokrise, budgetforhandlinger og bankunion. Klart langt mindre underholdende og langt mere krævende, hvis 'stoffet' skal formidles godt. Mens den amerikanske valgdækning stadig kørte for fuld udblæsning, holdt Center for Europæisk Politik sammen med Universitetet i Surrey (UK) og Politiken en større konference om 20-året for danskernes nej til Maastricht og de danske forbehold. Det var sjovt nok briterne, der havde henvendt sig til os for - med konferencen - at få en bedre forståelse af, hvordan vi i Danmark har håndteret det der med at være en 'opt-out-nation' gennem 20 år. Hurtigt kom debatten dog til at dreje sig om briternes egen stilling i et Europa i opbrud og flere hastigheder. LÆS OGSÅLad os få afskaffet EU-forbeholdene For hvor er de egentlig selv på vej hen i dag, hvor ikke bare toryerne fra den yderste højrefløj tordner mod EU, men hvor også et populistisk Labour allierer sig med de mest yderliggående konservative kræfter for at presse Cameron maksimalt i de kommende EU-budgetforhandlinger?
Noget tyder på, at Storbritannien er inde i en ond spiral, hvor end ikke den politiske elite er i stand til at ignorere tabloidpressens antieuropæiske dagsorden og fastholde fokus på landets grundlæggende interesser. Mere om det senere, først lidt mere om de danske forbehold. SF var som bekendt arkitekten bag de fire forbehold, hvor unionsborgerskabet i dag er blevet irrelevant. Ikke fordi unionsborgerskabet som sådan er ligegyldigt i dagens EU - måske snarere tværtimod, men fordi man allerede i forhandlingerne i efteråret 1992 klart kunne sige, hvad det specifikt var ved unionsborgerskabet, man ikke kunne acceptere. Det måtte ikke erstatte det nationale statsborgerskab, og da dette blev slået fast som en generel forståelse i Amsterdamtraktaten, var problemet som bekendt løst. Men to af de andre fire forbehold var faktisk også ret klare. Det fremgik i hvert fald af flere indlæg på konferencen fra såvel centralt placerede embedsmænd som politikere.
