Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tegning. Per Marquard Otzen

Tegning. Per Marquard Otzen

Mrutyuanjai Mishra
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvad må man mene og sige om islam og muslimer?

Hvorfor er der ikke islamiske lande, som melder sig på banen og siger, at de er klar til at sende landtropper til Syrien og Irak for at fjerne ISIS?

Mrutyuanjai Mishra
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den republikanske præsidentkandidat Donald Trump har for nylig sagt, at han vil stoppe for al adgang for muslimer til USA. Senere blev det præciseret fra hans side, at USA bør stoppe al adgang for muslimer, indtil myndighederne har fundet ud af, hvad der foregår.

Disse bemærkninger fremkom i kølvandet på terrorangrebet i San Bernardino i Californien, hvor et ungt muslimsk par med pakistansk baggrund dræbte 14 mennesker og lemlæstede endnu flere.

Jeg var i USA på det tidspunkt, og det er ikke let at være en brun mand med sort hår som mig, som faktisk matcher profilen for en typisk terrorist. Man er som regel altid nervøs for at blive standset af grænsepolitiet i lufthavnen. Jeg skulle hjem fra USA, mens bølgerne gik højt, og jeg talte med mange af Trumps trofaste støtter, som fortalte mig, at de ikke vil se 10.000 syriske flygtninge flytte ind i deres område.

Trumps udtalelser har givet anledning til en heftig debat i USA, og kritikken hagler ned over ham, som ifølge mange meningsmålinger ser ud til at klare sig bedre end alle andre republikanske kandidater i øjeblikket.

Han er ikke den eneste. Senatoren Paul Rand fra Kentucky, en anden liberal republikansk kandidat, har fremsat en konkret plan om at etablere et moratorium for udstedelse af visum til indbyggere fra 34 lande. Ud af disse af der 32 lande, hvor der findes en jihadistbevægelse. Desuden nævner han Nordkorea og Palæstina som områder, hvor der er grund til at være forsigtig.

Har man nået klimaks i islamdebatten i USA? Det tror jeg ikke. Endelig er låget gået af krudttønden. Lakmusprøven bliver, hvordan Trump klarer sig i meningsmålingerne efter disse kontroversielle udtalelser

Man må sige og mene alt i USA. Den amerikanske forfatning garanterer ytringsfriheden, men det, der er emnet for debatten i USA er, hvad må man mene og sige om islam, islamister og muslimer. Præsident Barack Obama vil ikke sige ordene 'radikal islamistisk terrorisme'. Og på den anden side har vi en kandidat, som mener, at det er i orden at lukke landet fuldstændigt for muslimer.

'Terrorens ansigt er ikke islams sande tro. Det er ikke, hvad islam handler om. Islam er fred' sagde daværende præsident George W. Bush i en moske efter angrebet på tvillingtårerne, og nu mener hans vicepræsident Dick Cheney, at 'hele ideen om, at vi på en eller anden måde skal sige ’ikke flere muslimer’ og bare afvise en hel religion, går imod alt, havd vi står for og tror på. Trosfriheden har været en meget væsentlig del af USA’s historie'.

For god ordens skyld bør det siges, at Dick Cheney og Donald Trump er mildest talt uenige i den udenrigspolitik, som blev ført under George W. Bush. Dick Cheney var en stærk tilhænger af krigen i Irak, og Donald Trump er og var imod Irak-krigen. En anden kandidat, Ben Carson, som indtil for nylig havde klaret sig godt i meningmålingerne, har sagt, at han ikke vil acceptere, at en muslim bliver præsident i USA.

Da jeg voksede op i Indien, var debatten nogenlunde den samme, om man kan stole på muslimske landsmænd. Mange mente, at Indien skulle standse alt samarbejde med Pakistan, et land, Indien har været i krig med flere gange. Jeg har selv oplevet to af dem, hvor der var konstant luftalarm, og man skulle gemme sig i beskyttelserum. Jeg er som sagt opvokset i et Indien, hvor hinduer og muslimer med jævne mellemrum slagtede hinanden på åben gade. Med jævne mellemrum var der religiøse optøjer, hvor et par hundrede mennesker mistede livet, og hvor både hinduer og muslimer blev dræbt. Når ballademagerne ikke havde flere madforsyninger, standsede kampen, og alt var normalt igen indtil næste gang.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Efterfølgende kom der som regel altid den samme diskussion om tonen i debatten og om, at vi skulle lære at tale pænt om de mennesker, som lige havde dræbt masser af uskyldige mennesker. Det gjorde man så indtil de næste optøjer. Indien er mirakuløst sluppet af med disse optøjer, og selv om landet oplevede et af de værste terrorangreb i Mumbai i 2008, var der ingen spænding mellem de to trossamfund, som ellers var villige til at ryge i totterne på hinanden.

ISIS eksisterede ikke på det tidspunkt, men alligevel handlede diskussionerne og debatten på universitetet oftest om, hvordan vi kunne lære at tale om problemet. Problemet var på det tidspunkt 'Hindu-Muslim riots'.

Som regel begyndte det altid med, at en ballademager kastede et grisehoved ind midt i menneskemængden ved en islamisk religiøs procession. Grise betragtes som urene af muslimer, og som regel var det startskuddet til nedslagtning af hinduer på åben gade. Omvendt var der nogle andre, som smed et kohoved midt ind i en hinduprocession, og bagefter var helvede løs. Sådan var virkeligheden i en del delstater i Indien, og mange uskyldige blev dræbt. I andre delstater, hvor der var ro, fik de besøg af hippier fra vesten, langhårede og langskæggede, som sang 'Give peace a chance'.

Indien havde et skizofrent ansigt, et med religiøse optøjer og et andet med budskabet om yoga, buddha og ganja (en slags euforiserende stof). Interessant nok har der, efter at jeg forlod Indien, været store fremskridt og der har ikke være nogle optøjer. Men man diskuterer stadigvæk, hvad tolerance er, og hvad man må sige og mene om islam og hinduisme. Må man have et omfattende forbud mod slagtning af køer, må man lave forbud mod kunst og litteratur osv.?

Fast forward til december 2015. Amerika er havnet i samme slags debat. 14 procent af befolkningen i Indien er muslimer, i USA udgør de knap nok 1 procent af befolkningen. Alligevel er der stor diskussion om, hvordan man kan integrere folk fra lande, som har sharia-lovgivning. Trumps forslag går ud på helt og aldeles at lukke grænserne for muslimer, indtil myndighederne har undersøgt baggrunden for den seneste massakre begået af det pakistanske par i San Bernardino. Det viser sig, at de var radikaliserede, inden de mødte hinanden.

Har man nået klimaks i islamdebatten i USA? Det tror jeg ikke. Endelig er låget gået af krudttønden. Lakmusprøven bliver, hvordan Trump klarer sig i meningsmålingerne efter disse kontroversielle udtalelser.

Der er mange spørgsmål, som presser sig på, og et af dem er: Hvor er de moderate muslimer? Hvorfor er moderate muslimske organisationer ikke på gaden i protest for at forhindre, at kun ISIS og andre terrorvirksomheder begynder at tage patent på, hvad islam er? Ahmediya-muslimerne var på banen med det samme i USA for at sige, at terrorangreb ikke kan retfærdiggøres i islams navn. Men hvor er de andre sunnimuslimer? Hvorfor er der ikke en omfattende protest mod misbruget af islam?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hvorfor er der ikke islamiske lande, som melder sig på banen og siger, at de er klar til at sende landtropper til Syrien og Irak for at fjerne ISIS? Spørgsmålet er, kan vi overhovedet undgå at diskutere disse spørgsmål, hvis terrorangrebene fortsætter i vestlige byer. Paris og San Bernardino har vist, at hvad der var normalt i Indien, kan sagtens blive virkelighed i vesten. I Indien tog muslimerne endelig affære, og siden da har der været fred. Her mangler jeg et initiativ fra europæiske og amerikanske mainstream-muslimer, som sætter en dagsorden imod de radikaliserende imamer. Hvorfor sker det ikke?

Indtil da, skal vi så regne med, at der kommer flere af den slags udtalelser, som Trump kom med fornylig?

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden