Er De forvirret? Det forstås. Er de konservative ved at afgå ved døden eller ej? Svaret på spørgsmålet er af største vigtighed. For sandheden er, at Løkke og den blå blok umuligt kan gennemføre et comeback, uden at Barfoed og co. gør det samme. Der er målinger, som viser, at de konservatives flirt med de radikale (som snart når et niveau, hvor de atter bliver radicool og hopper rundt i smoking under sang) er ved at lægge dem i graven. Megafon sender Barfoed ud i mørket. En stribe andre målinger viser, at partiet stormer frem. Kryds fingrene, Løkke, for det sidste. Sagen er, at valgkampen allerede er afgjort, hvis Barfoeds vilde satsning ikke giver pote. Da kan den blå blok ikke redde skindet. Men logisk har Barfoeds togt noget for sig. Der er et utroligt stort segment af vælgerne, som altid har sukket efter det brede samarbejde - læs: ikke mere DF. Husk på, at hele 'Ny Alliance- eventyret ved sidste valg startede med 'nok er nok'. Og den enorme opbakning fra vælgerne dengang (i starten, siden hen tabte Khader og co. det på gulvet) demonstrerede til fulde, at her står mindst et 1000 liters akvarium at fiske stemmer i for midtersøgende politiske sjæle. I gamle dage - i 80'erne - var det fatamorganaet om en SK-regering, der repræsenterede den samme politiske gruppering i vælgerhavet. Barfoed har således regnet rigtigt, men spørgsmålet er så, om han som politiker overhovedet kan sælge noget som helst. Det fastholder Megafon, at han ikke kan. Alle andre er uenige. Så der er to veje: 1) Barfoed sælger Er det korrekt, at Barfoed har fat i noget, er den indre krig i blå blok en god ting. Kjærsgaard tæsker løs på de konservative, en sport hun i alle årene har sværget til, og hun får ved duoen Vestager/Barfoed lejlighed til at trække samtlige fordomme om rød bloks politik frem i lyset. Udlændingepolitikken slækkes, når de radikale skal til fadet, hvis Løkke igen kommer til og skal rette ind efter Barfoed. Barfoed kæmper nu med at gå kontra eksempelvis i sagen om at nedlægge Integrationsministeriet i forhold til Khader, som nu er en af hans partifæller. Endnu en skyggediskussion om udlændingepolitikken. Som om det ville hjælpe noget på integrationen at flytte dele af et ressortministerium rundt. Det er jo nu engang politikken, det handler om, og ikke så meget de organisatoriske rammer. Og den sidder Kjærsgaard tungt på. Ligeledes truer Kjærsgaard med at opsige forliget om Tilbagetrækningsreformen. Her bliver det farligt for alvor - også for Løkke. Ikke mange tror på, at hun vil gøre alvor heraf, idet hele kanten til den røde blok ligger her. Nemlig i at deres 12 minutter ikke kan betegnes som en seriøs finansiering på linje med Tilbagetrækningsreformen. Sagt lige ud er Barfoed tvunget til at handle. Og har han fået blod på tanden (læs: stiger han i målingerne) med den seneste aktion, kommer der mere. Dette vil kunne skabe et realitisk grundlag for et VK-comeback i en valgkamp, som de lige nu står til at tabe. 2) Barfod sælger ikke Dette kan gøres kort: Sælger Barfoed ikke, er det ikke alene slut for ham og hans parti, så er det umuligt for Løkke at gendanne sin regering. Det konservative folkeparti skal løfte sin (beskedne) del, ellers går det ikke. Det farlige er nu, om de konservative HAR fået deres 15 minutter i denne valgkamp. Dette er den næste trussel. Hvad skal de trænge igennem med herfra? Flere aftaler med de røde? Næppe. Som sagt gør det ikke noget, at de skændes i blå blok. Men for hver dag der går, skal målingerne altså rette sig lidt. Det gør de ikke. Og derfor er tiden nok kommet til, at Løkke selv må på banen med nye tiltag. Også han kan have glæde af at gå langt længere ud af samarbejdets vej. Nok bliver Pia sur, men hvor skal hun gå hen efter et valg? Og hun kan vel næppe sprutte mere end nu? Først skal han dog give finansminister Claus Hjort Frederiksen halsbånd på og stoppe hans tæppebombning af Thornings økonomiske politik, for det vil være direkte utroværdigt, hvis regeringen opfordrer til et tættere samarbejde med en rød politiker, som man over for vælgerne betegner som direkte useriøs. Lige nu sidder man tilbage med spørgsmålet om, hvorvidt valget allerede er afgjort? Svaret er indlysende Ja. Dog vil jeg være blandt de sidste til at sætte to streger under den konklusion, idet mine personlige oplevelser omkring valget 1998 endnu trækker for dybe spor i min sjæl. Dengang sad jeg i Statsministeriet - og dengang oplevede vi alle det 'umulige'. Take care PEM