Regeringen er nu totalt latterliggjort på Christiansborg og i det ganske land, og forventningerne til dens arbejde i bl. a. S-baglandet er på et historisk lavpunkt. Endnu en uge er gået i 'mareridtsland' for statsminister Helle Thorning-Schmidt. Hendes regering er så vingeskudt af nye sager, at man må gnide sig i øjnene og knibe sig i armen for at tro på det. Eneste 'lyspunkt' i sigte er kommissionen imod tidligere skatteminister Troels Lund Poulsen (V) i sagen om statsministerens skattesag. Vi må nu vente et år eller mere på, at kommissionen finder frem til skurke og helte. Men kommissionen kan ikke redde regeringen. Sagen er for nørder. Regeringen er nu totalt latterliggjort på Christiansborg og i det ganske land, fordi der konstant opstår nye problemsager for den, og forventningerne til dens arbejde i bl.a. S-baglandet er på et historisk lavpunkt. Den borgerlige blok holder fest hele ugen og kan ærligt ikke forstå, at det kan blive ved. Det kan det måske heller ikke. Derfor er der i den borgerlige blok ved at blive udviklet en ny type kritik af Thorning-Schmidt, der modnes, så den er klar, når Sass, Sohn, Dam, Hansen, Cekic og alle de andre er færdige med deres pinligheder. Det handler om 'Helles fortælling'. Hvad er det i grunden, hun vil med magten - underforstået ingenting. Det er en snedig kritik og ganske langtidsholdbar, idet den endegyldigt stempler statsministeren som en person, der alene vil magten for magtens skyld. Sad jeg i dag i mit gamle job i Statsministeriet, ville jeg være dybt optaget af at komme den kritik i forkøbet. For såfremt den bider i folkehavet, er Thorning-Schmidt færdig. Og Lars Løkke Rasmussen kan atter indtage Statsministeriet. Der er ingen undskyldning for Özlem Cekic' håbløse retræte i fattigdomsdebatten. At man som ordfører - endda i SF, for hvem socialområdet er hele eksistensberettigelsen - kan være så lidt inde i tingene, at man eksemplificerer fattigdom med en person, der har 16.000 kroner efter skat, er naturligvis rystende. Det vil koste Cekic og partiet dyrt. Og ingen kan herfra erklære sig fattig uden at komme lige i kløerne på Danmarks nye sociale terminator, Joachim B. Olsen. En mand som også mener, at 20 procent i skat er en naturlig ting, og som dermed reelt går ind for en helt anden samfundsform end den socialt balancerede, som de nordiske lande har udviklet gennem knap 100 år. Cekic til trods er det utroligt, at regeringen kan komme i defensiven i sagen, som nu kun handler om sociale ydelser versus løn, når man er i arbejde. Reglerne, som sikrer Özlems fattige ven 16.000 kr., har lystigt fungeret under både Fogh og Løkke, hvorfor det burde være let for Karen Hækkerup og co. at sende aben videre til de rette. Men heller ikke dette lykkedes for regeringen. Jeg havde i tillæg til 'Cekicgate' tre hårrejsende oplevelser i ugen: 1) Alle tal har vist, at økonomien er i hastig forværring (flere fattige på vej), 2) nye klimatal viser, at isen smelter alt for hurtigt ved polerne, og 3) en forsker, som jeg respekterer, fortalte, at flere penge til offentlig transport slet ikke gavner miljøet. Det sidste først. Forudsætningen for, at en betalingsring virker, er, at den skræmmer bilisterne over i busser og tog. Sker det ikke, betyder mere kollektiv trafik blot flere busser, der udleder mere CO2. Forskere mener ikke, at vi danskere er til at drive ud af bilerne, hvorfor mere kollektiv trafik blot betyder mere CO2. Skal man da bare give op og trumfe ugens anden politiske afbrænder ved at hæve taksterne for DSB yderligere? Økonomien forværres. Så langt øjet rækker, bliver EU stadig mere klemt, og de færreste tror, at vi går fri. Flere har allerede begravet euroen. For økonomer og folk i job er dette en spændende udvikling, men for dem, der rammes, og deres familier, bliver det et livslangt ar på sjælen. Dengang Søvndals engelskkundskaber kom i fokus med bemærkningen 'The ice is melting at the poles', var vi mange, der grinte. Det lød sjovt. Nu smelter de faktisk, og en canadisk forskergruppe mente i ugen, at løbet kan være kørt for kloden allerede i år 2100, hvor temperaturen kan være steget 6 grader. I år 2100 er mine børnebørn omkring 60-70 år. Og deres børn på min alder. Det er lidt for tæt på. Udfordringerne, som vi står over for, kan alle vælte vores samfund og kræver både politisk mod samt svar, som vi ikke kender lige nu. Hvis den blå blok i denne situation lykkes med at stemple Thorning-Schmidt som en statsminister uden en fortælling, vil det være en større skandale end Özlem Cekic, Sohn, Sass, Hansen og alle de andre tilsammen. Men man kan aldrig vide... PEM