Det var en hård aften til SF’s landsmøde lørdag. Landsmødefesten har krævet sin mand m/k, og tømmermændene er denne søndag morgen tunge at bære.
Men de fysiske tømmermænd er for intet at regne i forhold til de politiske. Uanset om de festlige SF’er krammer hinanden eller skuler olmt, når de tager hjem i dag, har prisen for det interne opgør været stor. Søvndal startede som en sympatisk og idealistisk, politisk brobygger, men så tog taktikken over. Da jeg tidligere på ugen diskuterede med gode kollegaer på TV 2, om Kristiansen og jeg skulle lave fjernsyn om SF’s landsmøde, stod det hurtigt klart, at det i så fald måtte ske i Kolding.



























