Minut for minut kan man nærmest fysisk mærke, hvordan presset stiger på statsministeren i forhold til den vækstpakke, som hun har annonceret vil komme 1. marts.
Der skal godt nok være vitaminer i den pakke, hvis vælgerne skal forstå, at hun tager situationen alvorligt. Og det bliver svært. Den dårlige nyhed er, at de seneste meningsmålinger, hvor forventningen til vækstpakken må forventes at være indregnet, ikke viser nævneværdig fremgang til regeringen. Den gode nyhed er, at der rundt omkring i verden er små tegn på en varig økonomisk bedring, som kan bruges i en lancering af pakken til marts. Og kan Thorning-Schmidt så i øvrigt stoppe Sass-Larsen og andre top-S’eres varige bidrag til uroen om hendes lederskab, vil det unægtelig bidrage til billedet af en statsminister, som i det mindste forsøger et comeback. Som jeg skrev i sidste uge her på pladsen, har den hårde reformlinje fra især Vestager igen og igen krævet, at Thorning skal forklare sine vælgere, at hun ikke er ude på at gøre ting værre, men bedre. Lægger man til, at hun har måttet gå ud offentligt og forklare, at hendes mand ikke er homoseksuel og nu senest forklare, at hun ikke har tænkt sig at forlade posten som S-formand, da står det nogenlunde klart for selv uindviede, at situationen er tæt på håbløs.
