Hvis man tror at verden ikke har brug for mere vækst, men snarere mindre, er man enten uhyggelig naiv eller hamrende arrogant.
Ligesom Jens-André Herbener, har jeg også set filmen 'Shirley & Hinda' om to ældre damer, der søger svar på hvad vi skal bruge økonomisk vækst til.
Herbener roser filmen for dens pointer om, at vi skal passe på den økonomiske.
JENS-ANDRÉ HERBENER
Troen på konstant vækst er en livsfarlig overtroJeg fik personligt noget helt andet ud af den. Filmen understregede nemlig for mig én klar pointe:
Vi er simpelthen for dårlige til at forklare, hvor altafgørende økonomisk vækst er, så selv bedstemødre og religionshistorikere forstår det.
Her er mit bud på, hvorfor økonomisk vækst er noget af det vigtigste at sikre i vores samfund.
Men først: Hvad er økonomisk vækst i det hele taget?
Lidt firkantet er økonomisk vækst en stigning i en økonomis kapacitet til at producere varer og serviceydelser sammenlignet med tidligere.
Når vi bliver mere effektive, typisk gennem bedre processer og teknologi, får vi mere værdi ud af vores arbejde.
Det kan for nogle måske lyde meget akademisk og virkelighedsfjernt, så lad os omsætte det til, hvad vækst betyder for os.
Vækst betyder, at vi i dag har mad nok at spise, kan leve sundt, få gode uddannelser og generelt have et komfortabelt liv.
Eller rettere: Uden den vækst mennesket har haft, havde vi ikke haft det gode liv i dag.
I filmen Shirley & Hinda kigger bedsteforældrene sukkende på metervis af hylder af ubrugeligt plasticlejetøj.
ANMELDELSE
Oldemødre gør oprør trods gigt og gangbesværSjovt nok nævnes det ikke, at den hofteoperation, en af hovedpersonerne får senere i filmen, kun har kunnet lade sig gøre på grund af den økonomiske vækst, som filmen har så travlt med at bekrige.
Forskere, der kigger på levealder og levevilkår, peger nemlig entydigt på, at økonomisk vækst har været årsagen til, at vores levestandard har ændret sig så gevaldigt.
En ny rapport peger på, at særligt de sidste 100 år er skyld i, at mennesket har en leveralder, der knap nok kan sammenlignes med de seneste 20.000 år.
Det siger naturligvis sig selv:
I trit med at vi kan udvikle os teknologisk, få råd til bedre varer, have bedre arbejdsvilkår osv. osv., så stiger vores levekvalitet også.
Ikke desto mindre peger Herbener på, at vi som menneske jo fint har klaret os uden vækst i 99 procent af menneskets levetid.
Gad vide, om han ønsker sig tilbage til den tid uden vækst?
Et liv i total armod, hvor man døde ung af lungebetændelse og knap nok havde til dagen og vejen? Naturligvis ikke.
Men i så fald er det ufatteligt, at han kritiserer det »herskende vækstparadigme«, der har givet ham og os så stor velstand og livsglæde i dag.
Ikke kun er det naivt at tro, at mennesket ville være i en bedre situation i dag uden økonomisk vækst. Det er også hamrende arrogant, når man mener, at vi som mennesker har nok i dag.
Udover, at væksten i vesten har været med til at udrydde fattigdom i andre dele af verden, er der også herhjemme naturligvis behov for, at vi konstant kan sikre hinanden et bedre liv.
RASMUS BRYGGER
Vores censurpolitik er få år fra iranske tilstandeVæksten går ikke kun til plasticlegetøj, men til at forske i en kur mod kræft, til at sikre ordentlig behandling af de svage i samfundet og give børn en bedre uddannelse.
Hele fundamentet for vores samfund er bygget på håbet om, at vi kan udvikle os og leve bedre.
Hvem vil dog ikke ønske sig fremgang i verden?
Økonomisk vækst er i virkeligheden meget simpelt.
Det er nøglen til en bedre fremtid for os selv, vores børn og vores bedsteforældre. Uden vækst er der stilstand. Uden vækst er vi intet.
fortsæt med at læse
