Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Tegning: Philip Ytournel

Rasmus Brygger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Liberalismen giver plads til alle

Jeg ved ikke, om vi trives bedst alene eller i fællesskab. Derfor er jeg liberal.

Rasmus Brygger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvad er det præcist ved Marx og Engels, der skriger på Thy-lejr, lejrbål og henna-hår?

Og hvordan er vi alle blevet enige om, at den liberale ideologi har en indbygget forkærlighed for Wall Street og cigarrygende bankdirektører?

Hvad med om vi, kære læser, prøver at begive os ud i et tankeeksperiment. Hvad nu, hvis liberalisme ikke var det samme som kapitalisme, og socialismen nu viste sig at være direkte gift for forskellighed og hippiekollektivisme?

Lad os begynde med det grundlæggende: Liberalisme er en politisk ideologi, der – groft sagt – alene tilsiger, at vi mennesker skal have så meget frihed som muligt. Kapitalisme er et økonomisk system, der er styret af markedskræfterne og drevet af profit.

Langt de fleste liberale er kapitalister, fordi de tror, at netop dét økonomiske system er det suverænt bedste til at skabe værdi for os mennesker.

Men omvendt er der absolut intet i liberalismen, der holder igen, hvis en gruppe mennesker går sammen, smider alle deres penge i en kasse og planøkonomisk fordeler deres velstand.

I et liberalt samfund kan man også oprette et bofællesskab, droppe alt, hvad der hedder penge, og udelukkende klare sig som deleøkonomi.

Der er altså plads til alle tænkelige økonomiske systemer i et liberalt samfund, så længe et meget simpelt krav er opfyldt: Du må ikke tvinge nogen til at efterleve din samfundsform.

Ubeskrivelig smukt, ikke sandt?

Hvad er så socialisme? Socialisme er en ideologi, der grundlæggende tror på kollektivets styrke, og at vi har et ansvar for at løfte i flok.

Det er i sig selv en meget smuk tanke, og jeg tror personligt på fællesskabets styrke i mange aspekter af mit liv, men som politisk ideologi fejler socialismen af to årsager:

Der er ikke plads til individualister i et tvangskollektivistisk samfund – og fordi magten centraliseres i staten, kvæler den enhver form for alternativ livsstil og forskellighed.

Det er let at tage fat i ekstremerne først: Che Guevara, kommunisternes folkehelt, forbød rockmusik og smed homoseksuelle i koncentrationslejre. Sovjetunionen oplevede aldrig en seksuel revolution, og ordet ’sex’ var ligesom ’pornografi’ et beskidt ord.

Men også i Danmark, der trods alt er meget progressivt, skal man ikke tænke langt for at komme frem til, at den alternative livsstil ikke passer godt ind i velfærdsstaten som samfundsmodel.

Som alternativ kunstner får du kun en økonomisk anstændig tilværelse, hvis du kan snige dig ind hos kunsteliten og få fat i fondspengene.

For hver gang vi bruger 100 kroner på Det Kongelige Teater, er det 100 kroner, der ikke kan bruges på at købe et abstrakt postmodernistisk maleri af din lokale kunstner.

Og når vi nu er over 5 millioner mennesker, der skal blive enige om, hvad vi skal bruge ’samfundets penge’ på, ser det sort ud for dem, der ikke appellerer til masserne.

Du kan heller ikke leve i en bytteøkonomi eller i et kollektiv, uanset om det er i Thy eller på Christiania, uden at bryde hundredvis af landets love.

Kort sagt: Jo mere vi centraliserer magten, jo mere socialistisk vi gør samfundet, des mindre plads er der til andre livs- og samfundsopfattelser.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Derfor er jeg liberal. Det er egentlig ret simpelt: Jeg er kommet til den erkendelse, at jeg ikke med sikkerhed kan vide, at min måde at indrette samfundet på er den rette.

At der helt objektivt ikke er én måde at leve på, én slags kunst, man skal elske, eller én kultur, der er alle andre overlegen.

Uanset om du er kapitalismekritiker, hippie, nationalromantiker eller noget helt fjerde, er liberalismen den eneste ideologi at ty til, hvis du har selverkendelsen til at tro på, at din verdensopfattelse ikke er så perfekt, at du har ret til at tvinge den ned over hovedet på andre.

Og lad os nu indse det: Det liberale samfund er det eneste, hvor der er plads til det hele. Der er plads til, at forskellige ideologier, kulturer og levemåder kan leve side om side og med gensidig respekt.

Jeg ved ikke, hvad der er den mest solidariske, næstekærlige, velstående måde at indrette et samfund på. Jeg ved ikke, om vi mennesker trives bedst som vor egen lykkes smed eller som en del af et stærkt fællesskab.

Men jeg ved, at vi ikke kan tvinge andre til at leve efter vores egne idealer. Vi skal lade folk leve, præcis som de vil. Det gør kun liberalismen.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden