Jeg har kendt Jens Rohde, siden han kom i folketinget som ung Venstre-mand i 1998. For mig har han ofte været et frisk pust i en politisk verden, der mere og mere præges af spin og gustne overlæg. Dels med sine kontroversielle meninger og friskfyragtige provokationer - hvem husker ikke missilsagen? Og dels fordi han flere gange har vist sine meningers mod – også selvom det har kostet.
F.eks. da han offentligt bekræftede, at Henrik Sass-Larsen under valgkampen i 2005 havde forsynet Venstre med fortrolige oplysninger fra det socialdemokratiske valghovedkvarter for at forhindre, at Mogens Lykketoft blev statsminister. ”Jeg vil ikke blande mig i politik mere. Men jeg vil heller ikke bestride sandheden, når Ekstra Bladet har fundet frem til den”, sagde han tilbage i 2007. En ærlighed, som dengang kostede ham posten som direktør for TV2 Radio.
