De netop afsluttede finanslovsforhandlinger har på overfladen set ud som et dansk anliggende. Regeringen og de forskellige partier har hver især fremlagt deres forslag og er gået ind og ud af glasdøren til Finansministeriet. I en periode så det ud som om Enhedslisten var inde i varmen, men så valgte regeringen alligevel at slutte en aftale med Venstres formand af første klasse. I den forstand intet nyt under solen.
Mindre gennemskuelig har været, at der til alle forhandlingerne har deltaget en tredje part, som ikke er valgt af det danske folk og som heller ikke står direkte til ansvar overfor det. Den har ikke bare udstukket de generelle økonomiske rammer om forhandlingerne, men har også direkte spillet ind i forhold til helt konkrete politikområder. Finanslovsforhandlingerne har været ført med EU som blind makker!
