Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tegning: Per Marquard Otzen

Tegning: Per Marquard Otzen

Trine Pertou Mach
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hold fast ved verden uden for Christiansborg

Uligheden er global - hvis verdens parlamenter ville lytte, så kunne vi faktisk gøre en forskel.

Trine Pertou Mach
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mens mine folketingskolleger kæmper med kulde, storm, skattehuller og uligheds-debat i Folketinget, sidder jeg ved Nilen i Uganda til bestyrelsesmøde i ActionAid International, en global udviklings-ngo med stærke rødder blandt verdens fattige

Folketingspolitikere skal holde fast ved verden uden for Christiansborg (og Danmark) og de bevægelser og grundideer, de er rundet af. For mit vedkommende: Menneskerettigheder, fattigdomsbekæmpelse, global retfærdighed og en grundlæggende ny fordeling af verdens ressourcer, magt og velstand.

Da Menneskerettighedserklæringen for godt 70 år siden fastslog, at ’alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder’ var der næppe nogen, der forestillede sig, at gabet mellem de der har og de der ikke har, ikke ville være nedbragt.

Eller at billedet skulle være så ekstremt, at verdens 85 rigeste personer ifølge Oxfam besidder samme rigdom, som verdens fattigste 3,5 milliarder mennesker. Læs lige de tal igen.

Eller den mere velkendte udgave: Vores verden er i 2014 polariseret mellem den 1 pct. med kontrol over økonomiske ressourcer og magt og de 99 pct., hvor af en ikke uvæsentlig del må slås med udnyttelse, fattigdom, marginalisering, tabt jord og fravær af basale menneskerettigheder.

Verden er ramt af flere kriser på én og samme tid – fattigdomskrise, klimakrise, ulighed, faldende tillid til politiske institutioner (internationale spilleregler og institutioner, valgte regeringer og nationale politikere, offentlige institutioner). – som suppleres af periodevise fødevarekriser og senest finanskrise. Kriserne forværrer hinanden og bliver en negativ spiral, hvor ulighed og fattigdom både er resultater af de systemiske kriser, og forstærker dem.

Det økonomiske system virker ganske enkelt ikke som antaget – at stigende velstand automatisk vil ’sive ned’ til alle sociale lag og klasser. Tilmed er det en udfordring, at den vækst, der kæmpes så hårdt for globalt, ikke bliver jobløs vækst, for så kommer vi aldrig hverken fattigdom eller ulighed til livs.

At mennesker kloden over ikke accepterer den ekstremt ulige fordeling, vidner mine kolleger rundt om bordet om: De er blandt andet fra Liberia, Brasilien, Gambia, Indien, Uganda. Historier om skrumpende politisk rum for civilsamfundet er ganske alvorlige – her i Uganda med en stat, der udstrækker sin kontrol af borgerne på ganske finurlig vis gennem overvågning og kontrol, centralisering af magt hos præsidenten og hans venner. Et Parlament stort set tømt for magt og en stækket ombudsmandsinstitution, der netop skulle være demokratiets vagthund.

De kender faren ved at stå op for menneskerettigheder. Ved at bekæmpe korruption, kritisere mineselskaber og skatteunddragere, kræve indflydelse på beslutninger, der påvirker fattige menneskers liv og livsmuligheder. Prisen for at kræve rettigheder og retfærdighed kan antage dimensioner, som vi i Danmark næppe nogensinde har i tankerne, når vi hver i sær overvejer, om vi skal gå med i manifestationer på Slotspladsen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

De store forskelle til trods – så har globaliseringen af ulighed, som ikke mindst i kølvandet på finanskrisen blev synlig, tydeliggjort de globale skillelinjer: Kapitalens magt, store selskabers evne til at smyge sig udenom skattebetaling, jobløs vækst, finanskrisens vindere og tabere, der ikke følger landegrænser. I Danmark er vi, med god grund, oprørte over LuxLeaks og den systematiske spekulation i skatteunddragelse fra verdens rigeste. I Syd har det været kendt i årevis og bl.a. Danmark har glimret ved ikke at støtte stærkt nok op om det.

Derfor er diskussionerne ved mødet hér ikke væsentligt forskellig fra de selvsamme emner, som i disse uger er genstand for debat i det danske Folketing: Skattely og skattehuller, ulighed, klimafordringer, Syrien, finansiering af udvikling.

For nok er der al mulig grund til at gå efter smuthuller i og direkte omgåelse af skattesystemerne i Europa og omegn. Men også udviklingspolitisk er relevansen af bekæmpelse af skattely osv. åbenlys: Alle de penge, der med velfungerende nationale skattesystemer og internationale spilleregler mod skattely, ville trille ind i statskasserne vil kunne finansiere millioner af børns skolegang i langt bedre skolesystemer med veluddannede lærere.

De ville kunne finansiere sundhedssystemer, der vil sikre erhvervslivet raske og sunde medarbejdere (for ikke at tale om at forbedre folks liv) – og gøre indsatsen mod ebola mindre fortvivlende. De vil give udviklingslandes befolkninger de nødvendige midler til at skabe bæredygtig udvikling og bekæmpe fattigdom nationalt. Og de vil kunne bruges til at skabe velfungerende, stabile og frie lande.

Klimaforandringerne rammer også verdens fattige – oveni alt det andet – og derfor er de pågående forhandlinger om en global og retligt bindende klimaaftale, som det er ambitionen at kunne indgå i Paris næste år, også af stor interesse for de internationale udviklings-ngo’er.

Som det bliver sagt om bordet hér, så har verdens fattige også brug for flere jobs og der er brug for klimafinansiering fra verdens rige lande. Som bekendt er det i høj grad verdens rige lande, der er ansvarlige for klimaforandringerne – og som sådan er der en vis klimagæld at betale tilbage til verdens fattige.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

At sidde midt i Afrika med stærke – og stærkt erfarne – personligheder og tage den type diskussioner, om skarp prioritering af ressourcer, styrkelse af det globale syd, med et fælles kompas og et solidt værdifællesskab – ja, det understreger behovet for at skabe alliancer på tværs.

Dén mellemfolkelighed, der eksisterer hér, kan ikke erstattes af noget. Betydningen ikke undervurderes. Indflydelsen på fattige menneskers liv ikke ignoreres. Og hvis verdens parlamenter ville lytte, så kunne vi faktisk gøre en forskel, der måske kunne gå over i historien for at gribe flere af verdens største problemer som klima, velstand, ødelæggende ulighed og demokrati, mens tid stadig var.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden