Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Tegning: Anne-Marie Steen Petersen

Tegning: Anne-Marie Steen Petersen

Trine Pertou Mach
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Som blinde høns sender Folketinget Danmark på ny krigsmission

Den er helt gal, når politikerne afviser at svare på afgørende spørgsmål om krigsindsatsens i Syrien.

Trine Pertou Mach
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Da et stort flertal i Folketinget i går besluttede, at Danmark skal sende specialstyrker og F16-fly til Syrien og Irak for at bekæmpe ISIS, var mængden af ubekendte ikke mindre end ugen før. Som borgere får vi intet svar på de helt centrale spørgsmål om militærindsatsen.

Jo, vi ved, at det ikke handler om Syrien og de mange millioner syrere, som lever – og dør eller flygter – i en hæslig borgerkrig. Heller ingen svarer på, hvor det efterlader syrerne efterfølgende, hvilke dynamikker det vil skabe på jorden i borgerkrigen. Ingen synes at være martret af, at halvdelen af den syriske befolkning er drevet på flugt fra deres hjem, at tusinder og atter tusinder har mistet livet ikke mindst for diktator Bahar al-Assads hænder.

Vi ved, at det handler om Danmarks og Europas sikkerhed og terrortrusler. Og, måtte vi nu også forstå på udenrigsministeren, »…den tredje grund - og den kan vi ligeså godt være ærlige omkring - er at få stoppet den flygtningestrøm, der pressede Europa så meget i 2015« (Berlingske 19.4.16).

Selv når man tager udgangspunkt i det reelle – at det handler om dansk og europæisk sikkerhed – blafrer de store spørgsmål ubesvarede for vinden.

ISIL er et produkt af sidste gang, Danmark deltog i en uigennemtænkt krig, og verden står nu med en terrorbevægelse med et mål om global Jihad

Det er forståeligt, at politikere gerne vil handle og vise handlekraft. Foragten, modviljen og afskyen overfor den voldelige terrororganisation ISIL, der hærger løs, er stærke følelser, der jo deles af langt langt de fleste. Følelsesmæssigt er det ikke svært at få lyst til at bombe dem ad helvede til, at råbe ja til ønsket om at »fjerne ISIS fra jordens overflade«.

Men også i denne sammenhæng er hævnfølelse et dårligt udgangspunkt for at træffe rationelle politiske beslutninger. Når man så tilmed ignorerer eller afviser at svare på helt afgørende spørgsmål, så er den først helt gal.

LÆS NYHED

I Debatten på DR2 i torsdags diskuterede vi netop indsatsen, en diskussion, det ellers har været temmelig sparsomt med, indtil folketingspolitikernes lange debat i går. Ingen, ingen, i den koalition af villige partier, der støtter forslaget, var i stand til at redegøre for, hvad planen eller strategien med indsatsen er. Den findes vel ikke.

Folketingsflertallet har vedtaget en indsats, der dybest set er en fortsættelse af den anti-terror-tilgang, som det såkaldte Vesten har ført siden 2001. En strategi, der jo ikke har løst den globale udfordring med terrorisme og voldelig islamisme. Tværtimod. ISIL er et produkt af sidste gang, Danmark deltog i en uigennemtænkt krig, og verden står nu med en terrorbevægelse med et mål om global Jihad.

Er en fortsættelse af den tilgang virkelig det rigtige? Det er en kæmpe illusion at tro, at Danmark og koalitionen militært kan udrydde ekstrem islamisme og fjerne ISIL fra jordens overflade – og også den syriske befolkning risikerer at betale dyrt.

Gad vide om de overhovedet gør sig klart, hvad de laver på vegne af vores land. Det var en forstemmende tirsdag i en forstemmende tid

Hvad vil man gøre, hvis ISIL som følge af indsatsen fragmenteres og bliver til en undergrundshær; skal der så kæmpes mod en usynlig fjende, som man i et tiår har stået med i Irak? Organisationen er nu også ved at få fodfæste i Afghanistan og Pakistan.

Forklaringsproblemet er massivt. Læren af historien er, at det ikke virker. Alligevel afviser politikerne at diskutere og lytte – og problematiserer dem, der stiller spørgsmålene.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

En dansk, eller europæisk/vestlig, strategi må tage udgangspunkt i nogen af de overvejelser, som folketingsflertallet som minimum burde have redegjort for, når de træffer den slags beslutninger på vores lands vegne.

POLITIKEN MENER

Enhver form for magtanvendelse må ikke give yderligere næring til anti-vestlige holdninger. Indsatsen begrundes med behovet for at bekæmpe terrortruslen mod Europa. Jeg er enig i behovet. Men har vi intet lært af 15 års krig mod terror, af fejlslagne militære indsatser eller historien?

Politikerne må kunne om ikke garantere så begavet argumentere for, at denne indsats ikke i stedet vil øge modviljen mod ’Vesten’ og reelt forøge terrortruslen. Udenrigsministeren er nu begyndt at tale om risikoen for hævnangreb fra ISIL, men indsatsen kan skabe os langt flere fjender i takt med, at indsatsen koster civile liv og fokus forskydes stadigt længere væk fra den syriske befolknings lidelser (og andre steder i regionen).

Politikerne lukker øjnene for at lære af historien og ørerne for at lytte til viden

Der må ikke skabes nye statsløse pletter på landkortet. Sporene fra Irak og Libyen bør skræmme. Den islamistiske bevægelse opstod af asken af en fejlslagen – og ulovlig – krig i Irak, og en falleret stat. Libyen er – efter mandatet for den FN-sanktionerede militære aktion blev trukket til det ukendelige og misbrugt til et regime-skifte – også brudt sammen. Ikke nok med, at det har ført til problemer i forholdet til Rusland, har det også efterladt Libyen i et morads af statskollaps uden centralt styre, hvor kræfterne skal bruges på at få parter til at ville noget sammen – og Libyen er nu gennemgangsland for migranter, der kaster sig ud på farefuld færd over Middelhavet.

Hvad er konsekvenserne for dynamikken i den syriske borgerkrig? Hvad skal der ske efter bomberne? Hvem skal tage over? Hvem støtter man i praksis? Svar er der ingen af, men er det ansvarligt ikke at have en plan for – endsige ikke vil fortælle befolkningen - hvem der skal fylde magttomrummet ud efter ISIS, hvis det lykkes at trænge dem i defensiven eller knække organisationen? Er det diktator Assad, der skal tage over i det tomrum? Den diktator, som befolkningen fredeligt gjorde oprør mod, da de arabiske revolutioner tog deres begyndelse? Hvem er det så, vi holder med? Eller er det mere eller mindre tvivlsomme militser og islamistiske grupperinger?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Politikerne lukker øjnene for at lære af historien og ørerne for at lytte til viden. Tilmed sender Danmark samtidig erhvervsminister og kongehus på hyggebesøg med erhvervslivet til en af hovedeksportørerne af salafisme, i stedet for at sende dem ud i det politiske og økonomiske mørke.

Gad vide om de overhovedet gør sig klart, hvad de laver på vegne af vores land. Det var en forstemmende tirsdag i en forstemmende tid.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

Forsiden