Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Mæcen. »Vi har som samfund brug for, at de mennesker, der har formået med talent og flid at skabe en formue, vælger at reinvestere midlerne i vigtige formål«, skriver Wallner og Weiss.
Foto: Thomas Larsen

Mæcen. »Vi har som samfund brug for, at de mennesker, der har formået med talent og flid at skabe en formue, vælger at reinvestere midlerne i vigtige formål«, skriver Wallner og Weiss.

Wallner og Weiss
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dansk kulturliv ville dø uden penge fra private

Fonde og privatpersoner donerer anslået årligt en milliard kroner til kulturen.

Wallner og Weiss
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Andrew Carnegie (1835 – 1919) var en skotskfødt amerikansk industrialist og en af historiens mest berømte filantroper.

Han er et forbillede for mange velgørere verden rundt og berømt for catchy ordsprog med protestantiske under – og overtoner som 'Ingen kan blive rig uden at berige andre' og 'Det er ikke skamfuldt at være rig, men det er skamfuldt at dø rig'.

Han investerede flittigt sin formue i biblioteker og uddannelse i en konstant stræben efter at fremme humanisme og oplysning.

Nyligt afdøde Haldor Topsøe var en mand af samme støbning. Som erhvervsleder med udsyn og hjertet på rette sted kombinerede han forskning, forretning, samfundsengagement med gennemført – men diskret - idealisme og respekt for humanisme.

LÆS MERE

Opgørelser viser, at der findes 13.000-14.000 store og små danske fonde, der virker ud fra en fondsmission. Fondene viser værdien af dynamikken mellem private aktører, den offentlige sektor og civilsamfundet i al sin mangfoldighed.

Filantropien bidrager ofte med 'risikovillig kapital' på områder, hvor marked og stat ikke er i stand til at levere løsninger. Tænk blot på, hvor mange smalle bogudgivelser og udstillinger med tidens mest eksperimenterende kunst, der ikke ville blive til noget uden de generøse bidrag.

Det diskuteres livligt, om private fondes betydelige bidrag til dansk kunst og kultur udgør en nødvendig vitaminindsprøjtning eller derimod er en magtfaktor, der truer med at underminere politikernes mulighed for at skabe kulturpolitik.

Det er værd at huske på, at det gennem historien er mæcenkulturen, der har drevet den kunstneriske udvikling, eller rettere skabt rammerne for den

Skeptikere fremfører, at mange fonde agerer, som de gør, på grund af skattetekniske forhold og andre mindre noble motiver. Andre har været kritiske over for fondenes indflydelse.

De frygter, at de mange fondsmidler vil friste politikerne til at deponere ansvaret for kulturudviklingen i hænderne på de pengestærke aktører uden for demokratisk kontrol, der i krisetider er de eneste, der har overskuddet til at skabe udvikling.

Kritikerne af fondenes rolle rammer efter vores mening forbi mål, hvis man ser på, hvordan fondene i vid udstrækning rent faktisk opfører sig.

Vi har brug for en debat om, hvordan vi kan fremme mæcenkulturen i Danmark og gøre det mere attraktivt at udføre filantropisk arbejde, og ikke hvordan man kan regulere og beskatte yderligere.

Det er meget svært at sætte en finger på fondenes arbejde, der i hovedsagen er drevet meget professionelt - og med meget få skandalesager.

Det er værd at huske på, at det gennem historien er mæcenkulturen, der har drevet den kunstneriske udvikling, eller rettere skabt rammerne for den. Det var kirken, rige købmænd og adelen, der bestilte de store værker.

Først meget sent fik de europæiske nationalstater kunststøttesystemer, der skulle fremme den frie tanke. Det var eksempelvis først efter 2. Verdenskrig, at Statens Kunstfond blev etableret, nogenlunde som vi kender den i dag.

Som businessinsider.com dokumenterer, er filantropien i vækst. Ikke mindst i USA, hvor alting som bekendt er mere ekstremt, og hvor man ikke er i nærheden af at have et kunststøttesystem som i Europa.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det er på sin plads at vise taknemmelighed over for de mennesker, der af vidt forskellige grunde giver tilbage til det samfund og den verden, hvor deres formuer blev skabt

Her dikterer markedet på godt og ondt, hvad der skal fremmes.

Et af de mest omtalte filantropiske projekter i nyere tid er Bill Gates, The Giving Pledge, der kort og godt går ud på, at en række af USA's rigeste indvilliger i at give størstedelen af deres personlige formuer til velgørenhed.

Facebook-stifter Mark Zuckerberg har sagt ja. Flyselskabet Virgins Richard Branson, investorguruen Warren Buffet og mange andre af USA's milliardærer har også sagt ja.

De giver deres formuer væk, måske i erkendelse af den stigende ulighed mellem verdens rigeste og verdens fattigste, måske af et godt hjerte, måske af strategiske eller helt andre private årsager. Uanset hvad er det en meget interessant og bemærkelsesmæssig tendens.

LÆS ARTIKEL

Herhjemme markerer en række danske virksomheder sig også stærkt inden for filantropien. Virksomhederne bidrager til forskning, socialt arbejde, uddannelse, sundhed og kultur.

Det er virksomheder som Danfoss, Grundfoss, Velux, Lego, Maersk, Rockwool, Egmont, Novo og Carlsberg. Og private fonde som Augustinus Fonden, Det Obelske Familiefond, Oak Foundation, Annie & Otto Detlefs Fonde, Salling Fonden og mange andre.

Tilsammen udgør de rygraden i generation af virksomheder, der ser et perspektiv i at investere i det fælles projekt. Denne gruppe af hæderkronede danske virksomheder og fonde er med få undtagelser skabt gennem flere generationer. Der er stadig langt mellem 1. generations filantroper, der deler ud af egen formue.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det er på sin plads at vise taknemmelighed over for de mennesker, der af vidt forskellige grunde giver tilbage til det samfund og den verden, hvor deres formuer blev skabt.

Vi har som samfund brug for, at de mennesker, der har formået med talent og flid at skabe en formue, vælger at reinvestere midlerne i vigtige formål, der kommer alle til gode.

Som Haldor Topsøe, der gennem et helt liv skabte store fremskridt for nogle af denne verdens dårligst stillede.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden