Hver uge modtager Politikens debatredaktion masser af læserbreve. Korte engagerede tekster fra vores læsere, som mener noget, observerer eller uddeler ros og ris.
At en tekst er lang, gør den ikke nødvendigvis klog eller vigtig. Det omvendte gælder de korte tekster. Få sætninger kan rumme netop det perspektiv, der mangler i debatten.
Her er ugens bedste læserbreve.
Vaniljeis og klamydia
Hanne Skovby, Korsør:
»For hvis man er en dygtig blikkenslager, er man så ikke bedre uddannet, end hvis man er en dårlig historiker?« spørger Mattias Tesfaye i Politiken 26.5.
En god A mod en dårlig B. Tjah, bum bum – hvad er mon bedst?
Hvorfor altid denne falske modstilling? Hvorfor ikke en dygtig historiker over for en dygtig blikkenslager, hvis man absolut vil sammenligne?
Er det, fordi ministerens arbejderistiske forestillingsverden simpelthen ikke kan rumme ideen om en dygtig akademiker? Eller en dårlig håndværker?
Vi støder på den samme falske modstilling, når debatten handler om kønskvotering:
»Det vil bare tvinge virksomhederne til at ansætte en ukvalificeret kvinde frem for en kvalificeret mand,« lyder det. En kvalificeret kvinde er simpelthen ikke en mulighed?
Drop nu de falske modsætninger. Det er ikke engang at sammenligne pærer og bananer. Det er at sammenligne vaniljeis og klamydia.
Røv i begge ender
Michael Pedersen, Vejen:
Da jeg var dreng, sagde man om folk, der ikke fattede noget som helst, at de havde røv i begge ender. Når politikerne indrammer vores liv på en sådan måde, at vi går fra arbejdsliv til plejehjem, så mener jeg, at de må have røv i begge ender.
Statsborgerskab
Inge Seidelin, Skibby:
Appelsinerne i Florida er ramt af sygdommen ’greening’, så de forbliver grønne. Tænk, at naturen vender ryggen til USA’s præsident, så appelsinerne ikke længere får samme farve som den orangefarvede smadremand i Det Hvide Hus.
En fynsk kvinde er efter 19 år frataget sit danske statsborgerskab. Hvis nu naturen i Danmark følger det amerikanske eksempel, holder vores radiser nok snart op med at blive røde og hvide, men bliver i stedet lortebrune.
Dansk
Lone Koldtoft, København:
I 2028 må lektorerne dreje nøglen om på danskfaget ved RUC. Så er det slut med forskning og undervisning i dansk. Det går jo også forrygende med folkeskoleelevernes præstationer i dansk i 9. klasse, hvor 1/3 del af eleverne på Lolland fik tomlen ned sidste sommer. Bare giv eleverne chatbotten, og så er den ged barberet. Hvem behøver egentligt at kunne læse, tænke og skrive på egen hånd i en verden med falske nyheder, når ai kan klare det hele?
Hvis chatbotten ikke kan løse elevernes problemer, kan vi bede vores gode svenske naboer om hjælp. Ved svenske universiteter i Göteborg, Uppsala, Stockholm, Växjö og Lund kan de studerende nemlig læse dansk, og kurserne er meget populære. I Lund kan man læse et sidefag i dansk og undervise i gymnasiet på nogle skånske gymnasier, der tilbyder dansk som andet fremmedsprog. Det varer ikke længe, så er svenskerne bedre end os til dansk. Heja Sverige!
Aldersshaming
Jørn Bech, Dragør:
En mand på 75 år kører ind i en flok mennesker, og derfor skal alle over 70 år testes for at få deres kørekort fornyet.
Mange vanvidsbilister er under 25 år, og derfor skal aldersgrænsen for erhvervelse af kørekort sættes ned. 17-årige må snart køre uden ledsager.
Fortsæt endelig jeres aldersshaming, og vi holder bare op med at arbejde.
Søren Gade
Peter Andersen, Brønde:
Formanden for Folketinget, Søren Gade mener, at han, der oppebærer en løn svarende til statsministerens, samtidig kan være bestyrelsesformand for Esbjerg Havn. Det er foragt for folkestyret og udtryk for magtfuldkommenhed og grådighed. At formanden for Venstre, Troels Lund Poulsen, freder sin partifælle, gør ikke sagen mindre alvorlig. Det er fremkommet, at Søren Gade ikke har fortalt Folketinget, at han også stadig er bestyrelsesformand i firmaet Tecleaf. Tankerne leder hen mod en moral om: »Går den, så går den«. »Jeg gør det bare, og bliver det opdaget, så snakker jeg mig ud af det«.
Lad de unge tænke
Bent Mørkenborg, Lyngby:
Skolevalgsdebatten fortsætter i Politiken, og der bliver brugt mange ord. Folketingets Præsidium har besluttet, at eleverne ved skolevalget ikke må diskutere Palæstina, fordi det er for komplekst, og at der ikke har været tid til den nødvendige undervisning i emnet. For mig er det virkelig underligt.
Man behøver vel ikke kende hele Israels historie for at se, hvad der sker for øjnene af os alle hver dag i både aviser og på tv. Meningsdannelse sker bl.a. ved, at man snakker og diskuterer. Selv er jeg i tvivl om, om ytringsfrihed er et gode, men jeg synes, det er en underlig måde at forvalte den på, hvis man først skal undervises i, hvad man skal mene. I mange tilfælde er det måske bedre at bruge sin sunde fornuft. Hver dag hører man om hundreder af civile, som bliver dræbt, hospitaler bliver bombet, der er mangel på medicin, og dem, der stadig lever, får næsten ingen mad. Er det for indviklet at forstå for nogen?
Og så undrer det mig, at det er et emne for præsidiet, hvis væsentligste opgave er at beskæftige sig med interne sager i Folketinget. For mig ville det være mere naturligt og logisk, at sager vedrørende skolen kom fra Undervisningsministeriet. Det er næsten som med mit værktøj! Når jeg har brugt et stykke værktøj, lægger jeg det altid, hvor det logisk høre hjemme. Næste gang jeg skal bruge det, så har logikken flyttet det.
Kondiløbere
Niels Juul, Frederiksberg:
I stigende omfang bliver man mødt med kondiløbere, som er lige så farlige som elcykler. De løber over for rødt, og de er ved at vælte en på fortovene. Men det værste er, at de løber, som om det gælder livet. Entydige undersøgelser viser fra forskere, at kondiløbere i Central Park på Manhattan lever ca. to år færre end folk, der ikke løber, som følge af for meget kondiløb!
Krig og klima
Lise Dalberg, Holte:
Det er vel ingen nyhed, at klimaændringerne er en realitet med lange hedebølger, mere regn og voldsomme storme. Så CO2-niveauet skal ned!
I Politikens rejsetillæg regnes der på klimaaftryk, og man kan læse, hvad det koster med fly, tog eller bil. Så kan man med sin samvittighed vælge, hvilken rejseform man vil bruge. Der er med andre ord her fokus på den enkeltes ansvar og handlinger.
Jeg undrer mig over, at vi ikke får nogen viden om, hvilket klimaaftryk krigene rundt om i verden sætter. Det må være enorme mængder CO2. Jeg mener, vi skal handle klimabevidst, så vores børn og børnebørn kan vokse op i en verden uden krig og klimakatastrofer.
»Krig er foragt for liv, fred er at skabe«, Nordahl Grieg, 1936.
Allemandsretten
Michael Eigen Møller, Vejby:
De radikale foreslår, at vi, lig Sverige, indfører allemandsretten i Danmark. Jeg er ikke sikker på, at det er en god ide. Når man ser, hvordan Fælledparken så ud efter sidste skoledag, Kongens Have og Amager Strand efter en weekend, tror jeg ikke, at vore unge mennesker er klar til retten. Kun hvis de lover altid at tage mor med.
fortsæt med at læse
