Allerede inden Trumps byggeprojekter i Washington D.C. står færdigopført, er flere fremtrædende demokrater blevet spurgt, hvad de vil stille op med dem, hvis de overtager Det Hvide Hus.
Det er et spørgsmål, de gør klogt i at forberede et overbevisende svar på, hvis de vil genvinde tilliden fra resten af verden, mener den fremtrædende tyske idéhistoriker Jan-Werner Müller, som selv har et ekstremt forslag til, hvad man burde gøre.