Fattigdom er et alvorligt problem i Danmark. Fattigdom i dag vil sige ikke at kunne forsørge sig og sine i forhold til det velfærdssamfund, pågældende lever i. Det slår Det Økonomiske Råd nu fast i sin seneste rapport. I de seneste års diskussion har der ellers hersket uklarhed om, hvorvidt vi overhovedet har fattigdom i Danmark. På grund af en manglende erkendelse er der også uklarhed om, hvornår man er fattig. Forskellige organisationer har presset på for fastlæggelse af en officiel fattigdomsgrænse med henblik på at få en opgørelse, som kan sige noget om udviklingen i fattigdommen. Det er modigt af Det Økonomiske Råd at tage problemstillingen op med belysning af omfang og perspektiver for bekæmpelse af fattigdommen.

Omfanget af fattigdom er selvfølgelig afhængigt af, hvordan man afgrænser problemet. Rådet foretager en diskussion af, hvilken grænse der kunne være mest hensigtsmæssig, og vælger den mest almindeligt anvendte opgørelsesmetode: 50 procent af medianindkomsten i en indkomstfordeling baseret på folks disponible indkomster. Dette til forskel fra EU, som er begyndt at anvende 60-procents grænsen som grænse for folk med risiko for fattigdom. Selv om rådet opererer med begge fattigdomsgrænser, er der ikke foretaget egentlige følsomhedsanalyser. Det vil sige hvordan fattigdomsbilledet ser ud ved f.eks. en 45-procents grænse eller 60-procents grænse. Problemet er, at sammensætningen af fattige er afhængig, af hvor grænsen sættes.