Min far udtrykte sig ikke altid med lige stor pædagogisk dannelse, men så meget mere med en umiddelbar begribelighed. Det var en sen efterårsdag i begyndelsen af 1950’erne.
Han med mig i hånden på vej til en af de utallige erhvervsudstillinger i Forum. Vi skulle da lige have et kig ned gennem kældervinduerne i det store hvide Radiohus over for Forum. Med en blanding af gysen og betagelse stirrede jeg på de store ventilationshjul, som forsynede det dengang halve snes år gamle hus med frisk luft til dets mange studier. »Hvad gør de store hjul«, spurgte jeg. Min far brummede – og så ganske upædagogisk: »De spreder lort ud over hele landet«. Skæbnen ville, at han år senere blev en af ’sprederne’ i selv samme Radiohus. Og for at det ikke skal være løgn, blev huset min egen arbejdsplads i 36 år. Det var ikke nogen ringe skæbne. At forlade Danmarks Radio betød også at undslippe en udflytning til Ørestad. Ej heller nogen ringe skæbne. Den såkaldte DR By er frem for alt andet at betragte som licensbetalernes generøse bidrag til Københavns byudvikling. Og det er ret beset også det eneste fornuftige, der er i det projekt. Der har aldrig været antydningen af teknisk argument for udflytningen. Tværtimod ville de to huse i Rosenørns Allé og Gyngemosen mageligt have kunnet give plads til den teknik, de redaktioner, det tværmediale samarbejde og den administration, som DR har nødig.
