Der er ikke tale om religionsfrihed, når der ikke er frihed til at tænke selv. Thomas Jefferson SNAPPING! kaldes det i USA. At man pludselig ser lyset i nyreligiøse bevægelser. Og for nylig kunne vi så selv i DR’s tv-dokumentar opleve flere, der er faldet for den kristne menighed Evangelist. Sådan benævnes den i udsendelsen. Denne menighed blev stiftet i år 2000 i Gørløse og har siden fået en del medlemmer. På hjemmesiden kalder den sig en »tværkirkelig korstogs- og missionsmenighed«. Dens mål er »at forkynde evangeliet om Jesus Kristus for danskerne«, som lederen, Christian Hedegaard, siger følgende om: »Jeg er vild med danskerne. Jeg ku’ spise dem både til morgen, middag og aften!«. Evangelist har også som mål »at forkynde omvendelse fra synd, så danskerne kan få frelse, udfrielse og helbredelse ved tro på Jesus Kristus«. Målet opfyldes bl.a. »gennem at fokusere på uddrivelse af dæmoner, samt helbredelse af sygdomme og misbrugsproblemer«, og bevægelsen driver en række misbrugscentre og behandler psykisk syge, hvor medicin og stoffer bliver taget fra de pågældende, sådan! Kold tyrker, ingen nedtrapning. I udsendelsen fortæller en kloakmester, at han står for behandlingen af psykisk syge. Han har ingen faglig baggrund, fortæller han med strålende øjne, og behandlingen består i tre dages bøn og faste – så er dæmonerne drevet ud! I dokumentaren ser man store møder, hvor folk dåner under håndspålæggelse, og der tales i tunger. Hvad er det, den slags bevægelser kan og gør? Og hvad er det samtidig, der savnes ’herude’ hos os andre, som får nogle til at ryge på krogen? Er der en kløft mellem det, man tror, man finder, og det, der reelt sker bag kærlighedsfacaden? Angående Evangelist ved jeg kun, hvad jeg så i tv, og hvad man kan læse på nettet, og jeg er hverken forsker eller videnskabskvinde. Dog har jeg i årevis beskæftiget mig med fanatiske nyreligiøse sekter, specielt med Moonbevægelsen i forbindelse med min roman ’Moonie’. Lad mig forsøge med en mulig forklaring, på mere eller mindre totalitære og fanatiske bevægelsers tiltrækningskraft: Verden er på grund af den teknologiske kunnen blevet så ’lille’, men aldrig har den været så uoverskuelig. Vi drukner i mængden af oplysninger, mens vi hungrer efter viden, forståelse og overskuelighed! Så hvor går man hen med store spørgsmål som: Hvem er jeg? Hvad skal jeg med mit liv? – i en verden, hvor det materielle dominerer, og alt handler om penge, effektivitet og kontrol? I en tid, hvor ritualer forsvinder, og værdinormer og roller længe har været i opløsning? I et samfund, hvor man først og fremmest får identitet gennem karriere og social placering? Wow! Så er der pludselig nogen, der åbner armene: Kom ind i varmen! Vi har det hele! Vi har svarene! Hos Evangelist står alle svarene i Bibelen, der ifølge Hedegaard regnes for »manualen for vores liv«, ’Powerbogen’. Tilbuddene i de fanatiske bevægelser er: at få en ’ny’ familie. Følelsen af at høre til. Betingelsesløs kærlighed. Oplevelsen af at blive set som en vigtig person, få en identitet. Arbejde for en fællessag. Den endegyldige Sandhed. Når man bliver renset »for sit gamle liv«, lægges der afstand til forældre og venner, hvis disse ikke vil med ind i varmen. I mange bevægelser vil de derfor blive opfattet som Satans yngel. I dokumentaren oplever man pårørendes chok og sorg over så hurtigt at have mistet en søn, en mand, en kæreste. Den ulykkelige mor til den unge Henrik tog fat på sin research af Evangelist, viser så sin kritiske holdning og bliver iskoldt afvist af Hedegaard, da hun ved et stort bønnemøde forsøger at komme i dialog med ham. Hun ønsker at tale med ham om sin fortvivlelse. Men mennesker med eneret på sandheden kan man ikke diskutere med. Vi hører også, at hun tidligere havde opsøgt sønnen, men han ville/måtte ikke tale med hende. I mange sekter forbydes samværet med ikkefrelste og kritiske forældre og venner sjældent direkte. Det foregår snarere gennem manipulation, så det giver medlemmerne en oplevelse af selv at have truffet beslutningen. Medlemmerne skal gøre, hvad der bliver sagt. Eller rettere gøre det, som medlemmerne på snedig vis overbevises om er rigtigt. Deres selvcensur og skyldfølelse bliver til en slags fængsel. Tvivl og kritik er fostret af Det Onde. Samtidig får man at vide, at man skal tænke og forstå med hjertet – ikke med hjernen! I fanatiske bevægelser indlæres hurtigt en inddeling i os og dem: Hvis du ikke er med os, er du mod os! Indlæres at: Vi er de udvalgte, hævet over de andre. I dokumentaren ser vi den unge Henriks ansigt krakelere af lykke, da han præsterer et svar på, hvordan han nu oplever dem udenfor, og de mange tilstedeværende drukner ham i jubel og omfavnelser. ’Lovebombing’ hedder det f.eks. hos Moonierne. Brystet svulmer ved al den stærke samhørighed og kærlighed. Det tragiske er blot, at man i fanatiske bevægelser kun mødes af kærlighed, så længe man adlyder blindt. Ellers vanker der straf og udskældning. Og skulle man komme i tvivl om, hvor langt kærligheden inden for bevægelsen rækker, kan man blive ramt af skyldfølelse og angst for, at det er en selv, der ikke er stærk nok i troen. Men for nogen overdøves enhver form for tvivl af suset af begejstring over at høre til i bevægelsen. Det kan være uendelig svært at træde ud af sekten, ud i Satans område, når man lige har levet i frelsen og renheden. Skyldfølelsen over for Gud er dyb bare ved tanken om at træde ud. Ligeledes angsten for at miste fællesskabet og kærligheden. Kærlighed – hvis man underkaster sig! Vi kender alle de mekanismer og følelser i forskellige grader. Vi hører til i en skoleklasse, på en arbejdsplads eller en vennegruppe. I alle grupper er der normer og spilleregler. Går man på tværs, følger ikke normerne, kritiserer, risikerer man at blive udstødt. Vi kender i hvert fald angsten for, at det vil kunne ske, for vi ønsker alle at blive accepteret og blive holdt af, og vi bryder os ikke om at blive skældt ud eller udstødt. Men det kan være så svært at sige imod, sige fra. Så hvad med de store spørgsmål? Dem behøver man ikke selv at gruble over. Gud/en gud/en højere magt taler gennem Lederen/Faderen/Guruen/Herren. Han fortæller dig, hvad du skal gøre med dit liv. Således slipper man for de mange svære valg, som et levet liv består af. HAN har eneret på Sandheden. Sandheden er logisk og overskuelig, og man skal bare underkaste sig den. Lederen er i praksis trådt ind som en gud, der bestemmer alt. I dokumentaren fortæller flere, at de som en naturlig nødvendighed forærer deres penge til Gud! Men kontoen er Evangelists. I de fleste fanatiske sekter er lederen/ledelsen uhyre velhavende. Det er svært at forklare med ord, hvordan den slags snapping kan lade sig gøre, da det netop handler om følelser, følelser og følelser. Jeg selv har igennem mange år hørt beretninger fra mange tidligere sektmedlemmer. Det stærkeste var dog selv at opleve det i Mooniernes lejr i Nordcalifornien. Det tog ikke engang en dag, før en ung begavet og berejst fransk pige var parat til at opgive sit nuværende liv med ordene; »Jeg vil alt, hvad de vil!«. Det var, som om hun slukkede sig selv og tændte en moonie. I dokumentaren fortæller en ung pige, at hun og hendes kæreste var på Evangelistlejr. Efter kun to dage var hendes kæreste totalt hooked. Første dag havde han endda bedt hende om, at de skulle love hinanden ikke at falde for det. Herefter fik han forbud mod at gå i seng med hende, for »det står i Bibelen«! Ord som massepsykose, selv- og massesuggestion, råmanipulation falder én ind, men mere dækkende er begreberne mind control/bevidsthedskontrol, når man taler om fundamentalistiske bevægelser, det være sig fanatiske religiøse eller politiske grupper. Og det er jo uhyggeligt aktuelt i dag i en række bevægelser – ikke mindst hvor disse iklæder sig tilhørsforhold til de gamle religioner. For at man kan bruge begreber som mind control, skal der være tale om kontrol af: 1) Adfærd. 2) Tanker. 3) Følelser. Ad 1) Kontrol over individets fysiske omgivelser, primært bolig og arbejde i bevægelsen. De fleste lukkede sekter har et meget stramt tidsprogram, ofte fyldt med ritualer, og derved levnes der ikke medlemmerne nogen individuel fritid. Aktiviteter foregår i grupper, hvilket samtidig gør det muligt at meddele opad til ledere om diverse meget intime betroelser. (I Mooniernes lejr oplevede jeg i min gruppe luften blive tæt af meget dybe betroelser fra flere af de ny besøgende. Flere af betroelserne var ikke tidligere fortalt, og imens løb tårerne. Alt dette blev videregivet til ledere, som så kunne planlægge yderligere hvervningspolicy). Ad 2) Indoktrinering. Sikring af medlemmernes accept af bevægelsens doktrin som den absolutte sandhed. Målet helliger midlet. Der indarbejdes gradvis ny sprogføring, som kan styrke medlemmernes oplevelse af samhørighed. Samtidig opbygges en usynlig mur mellem dem indenfor og alle udenfor. Man lyder som en citatsamling, ens sprog skrumper ind til automatsprog. Talen i tunger, koncentreret bøn og sang, der i mange andre sammenhænge benyttes med positiv effekt, bliver i fanatiske grupper brugt til at underminere individets selvstændige tankevirksomhed. Ad 3) Manipulering og indsnævring af individets følelsesliv. Centralt er indgydelse af skyld og angst – følelser, der i den grad kan skabe føjelighed, og som er benzin på motoren. Kritik af lederen/lederne tolereres ikke. Kritik rettes i stedet mod en selv. Det er sværtat forstå, hvordan det kan være lykke i et menneskes liv pludselig at skære alle rødder over fra ens hidtidige liv. Rødder, som er dele af den personlighed, som man under alle omstændigheder er blevet til på nuværende tidspunkt? Hvordan kan det være sand lykke at blive overtalt til, at man fuldstændig kan viske tavlen ren? At opgive sine selvstændige tanker og i værste fald afskrive de allernærmeste, der på godt og ondt er dele af de byggesten, man er sat sammen af? Der er grund til at nære frygt for diverse fundamentalistiske bevægelser, der har Sandheden, og som føler sig som udvalgt. Man kan måske bruge et billede: Vi består af små sten, som gradvis lægges til vores egen livsmosaik. Men hvis man tillader andre at trænge ind og knuse alle disse små sten, ender man som en soldat med en nøgle i ryggen.