Det er ikke kun i USA, at vælgerne i denne uge udøver deres demokratiske ret. I Nicaragua byder ugen også på et valg, og selv om det blot er et kommunevalg, så er den internationale interesse for resultatet stor. Det vil nemlig vise, om den tidligere revolutionsleder og nuværende præsident, Daniel Ortega, har national opbakning til den politik, som han gennem de seneste to år har ført i det mellemamerikanske land. En politik, som både på de indre og ydre linjer vækker koldkrigsminder, og som endnu engang har placeret Nicaragua i et internationalt, politisk minefelt. Verden har forandret sig meget, siden Ortega i 1980’erne sidst ledede Nicaragua. Det var dengang hans venstreorienterede regeringssoldater forsvarede sig mod de USA-støttede kontraer. Efter mange års borgerkrig og Berlinmurens fald blev de stridende parter enige om at afholde valg i 1990 – et valg, som Ortega tabte. Siden har landet haft borgerlig-liberale regeringer, men i 2006 bad Ortega vælgerne om en ny chance for at lede landet, denne gang i fredstid. De gav ham chancen, og siden sin indsættelse i januar 2007, har Daniel Ortega bestemt ikke ligget på den lade side. Den gamle revolutionshelt fortsatte, hvor demokratiet stoppede ham seksten år tidligere, og første skridt var oprettelsen af de såkaldte Folkemagtsråd, som sikrer organiseringen af Ortega-støtter helt ud i landets fjerneste afkroge. SIDEN HAR Ortega sikret sig kontrollen over Det Øverste Valgråd, og i juni måned udelukkede Valgrådet to af landets vigtigste oppositionspartier fra det lokalvalg, som altså afvikles på søndag. Udelukkelsen, som skete på et meget tvivlsomt grundlag, blev straks fordømt både nationalt og internationalt. Partierne appellerede udelukkelsen til Højesteret – som Ortega også kontrollerer – men retten har »ikke haft tid at kigge på sagen«. Utilfredse borgeres svar på udelukkelsen var massive, folkelige protester i juli måned, som Ortega dog ikke tog nogen notits af. I STEDET placerede han i august grupper af regeringstro støtter på alle centrale pladser i hovedstaden, Managua. Officielt afholder grupperne bønnemøder mod den hadekampagne, som de mener ’oligarkiet’ og ’imperiet USA’ har rettet mod Ortega, men den almindelige holdning i landet er, at de står der, fordi de får penge for det. Og de står der endnu – hver dag. I september måned satte Ortega så trumf på, da den offentlige anklager beskyldte en række nationale og internationale ngo’er for ’hvidvask og triangulering’ af donormidler. Han har nu indledt en undersøgelse af bl.a. den britiske organisation OXFAM, som har brugt en større, nicaraguansk organisation som mellemled for at kunne yde støtte til et mindre kvindenetværk uden offentlig registrering. Det er, mener regeringen, forbudt. Svenske Forum Syd og en række nationale ngo’er bliver ligeledes undersøgt, og alle kan se frem til solide straffe, hvis anklageren får ret i sine påstande. DET INTERNATIONALE samfund har holdt relativ lav profil i forhold til den demokratiske krise i Nicaragua. Det gælder også den danske ambassade, som har været tavs som graven, på trods af at udviklingsminister Ulla Tørnæs – med henvisning til situationen – i oktober aflyste en planlagt forhøjelse af bistandsmidlerne til Nicaragua, bad den nicaraguanske udenrigsminister om et hastemøde og sendte en højtstående embedskvinde fra det danske udenrigsministerium til ekstraordinære møder og samtaler i Nicaragua. Men efter at EU-landene for to uger siden sendte et brev til den nicaraguanske udenrigsminister og udtrykte bekymring over den ’forfølgelse’ og ’intimidering’, som ngo’erne udsættes for, har flere og flere udtrykt deres bekymring. Det gælder også den danske ambassadør i Nicaragua, Søren Vøhtz, som »i den nuværende situation holder alle optioner åbne, herunder muligheden for tilpasning af den danske bistandsindsats, med henblik på bedst muligt at støtte en udvidelse af det demokratiske rum«. Danmark er med omkring 170 mio. kroner den næststørste bilaterale donor i Nicaragua.
MEN OGSÅ USA og Organisationen af Amerikanske Stater (OAS) er bekymrede for Daniel Ortegas politiske projekt i Nicaragua. Der har siden 1990 været en god tradition for valgobservationer i landet, men Ortega har denne gang vurderet at ’Nicaragua må stole på egne kræfter’ og stort set undladt at tillade uafhængige valgobservatører til søndagens valg. Skeptikerne er derfor stærkt bekymrede for, om valget vil gå ærligt for sig. Men det skal de slet ikke blande sig i, siger Rusland. Nicaragua anerkendte i september de to georgiske udbryderrepublikker Sydossetien og Abkhasien, hvorefter Rusland straks stillede Nicaragua udviklingsbistand i sigte og sendte en højtstående diplomat til Nicaragua. Og i denne uge bad Rusland så ifølge nyhedstjenesten Pastran både EU, USA og OAS om at klappe i og lade Nicaragua afholde sit valg i fred. SØNDAGENS LILLE lokalvalg har dermed tiltrukket sig international opmærksomhed og endnu engang placeret Nicaragua i et diplomatisk minefelt mellem øst og vest – lige præcis der, hvor Ortega tilsyneladende befinder sig bedst. For selv om han gerne vil regere i fredstid, så virker det i den aktuelle situation, som om Ortega er mere optaget af Nicaraguas internationale rolle end af at løse landets store fattigdomsproblemer.
