Set med økonomiske briller, minder VK-regeringens situation i dag meget om begyndelsen på dens første valgperiode. Politisk ser tingene dog helt anderledes ud. Et kursskifte er på vej, og første skridt blev taget på Venstres landsmøde, hvor en grøn vækstøkonomi blev sat øverst på dagsordenen. Da regeringen kom til magten for syv år siden, var lavkonjunkturen efter den bristede dotcom-boble lige blevet forstærket af terrorangrebene 11. september 2001. Den økonomiske nedtur havde endnu ikke forplantet sig til ledighedstallene, men forventningen fra alle sider var dengang, at det kun var et spørgsmål om kort tid. Præcis samme situation står regeringen i nu. Med vigende boligpriser, et aktiemarked, der vendte for godt et år siden, og en skelsættende finanskrise er der ingen, der tror på høj økonomisk vækst og fortsat lav ledighed i de næste par år. Heller ikke regeringen. REGERINGENS anden valgperiode var præget af en markant højkonjunktur med høj økonomisk vækst. Det private forbrug voksede med 14 pct. i 2004-2006, hvilket ikke mindst skyldtes de enorme gevinster på bolig- og aktiemarkederne. Boligpriserne var steget siden midt i 1990’erne, men stigningstakten strøg i vejret i 2004, og på kun to år blev ejerlejligheder 50 pct. mere værd. Aktiekurserne steg med 125 pct. på tre år frem til juli 2007. Set i bakspejlet lykkedes det for regeringen at vinde valget i 2007, lige før krisebevidstheden for alvor forplantede sig. Socialdemokraterne kæmpede en brav kamp for at overbevise vælgerne om, at der var tale om et valg mellem velfærd og skattelettelser, men med forbrugsfesten i frisk erindring og konstant faldende arbejdsløshed var det alligevel regeringen, der vandt slaget. At der nu er kommet en økonomisk krise – i starten af en valgperiode – er ikke nødvendigvis et politisk problem. Vælgernes hukommelse er kort, og en effektiv valgkampagne kan flytte bjerge. Det ved regeringen naturligvis godt. Men den har brug for et politisk projekt. I regeringens første periode blev der lagt vigtige grundsten til en ny politisk kurs – markedsgørelsen af samfundet. Væksten i det offentlige forbrug blev presset ned. Den offentlige sektor blev omorganiseret med den private sektor som målestok. Det er universitetsloven fra 2003 det mest vidtgående eksempel på, hvor universiteternes demokratiske selvstyre blev erstattet af bestyrelser med eksternt flertal, og med ledere ansat oppefra. Økonomien blev dereguleret, ikke mindst boligmarkedet, der eksempelvis i 2003 blev pustet yderligere op af muligheden for afdragsfrie lån. De voldsomt stigende boligpriser fik som nævnt selskab af en fornyet aktiefest – som igen lagde grunden til den spirende forbrugsfest. ARBEJDSLØSHEDEN voksede dog fortsat frem til udgangen af 2003. Fra begyndelsen af 2002 til slutningen af 2003 voksede arbejdsløsheden med godt 30.000 personer, og med et valg truende i horisonten blev det populære skattestop så suppleret af skattelettelser i foråret 2004, hvorefter arbejdsløshedskurven atter begyndte at knække. Det betød, at regeringen kunne gå til valg i 2005 med støt faldende arbejdsløshed og gode økonomiske prognoser i baghånden. Dette billede blev så suppleret af en række løfter om bedre velfærd – fremstillet som en veritabel gavebod. Med lang tid til et valg og en økonomisk krise, som ingen kender længden og dybden af, kan regeringen i øjeblikket se tiden an. Økonomisk tyder alt på, at der er yderligere dereguleringer og skattelettelser i udsigt. På den politiske front ser det straks værre ud. Regeringen politiske kunststykke har hidtil været en kombination af løfter om bedre velfærd, større formuer og voksende privat forbrug. HVAD DEN private økonomi angår, kan regeringen ikke levere varen i øjeblikket. Samtidig er der stort og voksende fokus på dens tomme velfærdsløfter og svigtende evne til at regere på midten. Velfærd er uden sammenligning vælgernes topprioritet – og flere meningsmålinger har vist, at et stort flertal af danskerne oplever, at velfærdsstaten er slidt. Før seneste valg var velfærd det vigtigste valgkampstema for 60 pct. af vælgerne, og ifølge en måling i september 2008 mener 59 pct., at regeringen klarer sig dårligt, når det handler om at løfte kvaliteten af den offentlige velfærd. Det er altså ikke kun regeringens generelle image, der er slidt efter syv år ved magten. Både regeringens velfærdsimage og dens image som midtsøgende slår sprækker. Og der skal meget mere end 100 mio. kr. ekstra til modernisering af toiletter for at ændre på disse tendenser, der er en direkte konsekvens af regeringens langsigtede strategi med offentlige besparelser – og den gradvise udhuling af velfærden til følge. REGERINGEN har kort fortalt brug for et nyt politisk projekt, der kan skabe begejstring. Muligheden ligger lige for med klimatopmødet i København. Regeringen vil her forsøge at skabe en ny politisk boble omkring en grøn økonomi. Statsministerens tale på Venstres landsmøde var indledningen. Næste skridt bliver en skattereform, hvor regeringen vil profilere sig på sine eksisterende kerneområder samtidig med, at den nye politiske profil bygges yderligere op. Vil det lykkes for regeringen? Det afhænger først og fremmest af, om det bliver regeringen eller oppositionen, der vinder det politiske slag om klimaet.