For tiden går det op og ned for de store danske designbaserede virksomheder.
Bang & Olufsen lider under et svigtende salg af deres ikonisk stylede produkter. På samme tid boomer Legos salg så meget, at virksomheden må ansætte flere medarbejdere, ikke mindst i udviklingsafdelingen. Hvad er årsagen til dette paradoks? En del af forklaringen kan naturligvis ligge i, at de opererer på hver deres marked – den ene sælger legetøj til børn, mens den anden sælger legetøj til voksne, om end af en helt anden slags. Men de to virksomheder har også mange ting til fælles. De sælger begge relativt dyre produkter i forhold til deres konkurrenter. De satser også begge på kvalitet og design og er meget stærke og kendte brands. Og netop forholdet mellem design af produkter og design af virksomhedsidentitet kan måske vise sig at være nøglen til at forstå forskellen mellem succes og fiasko. Svage undersøgelser gav diffuse svar ’Good design is good business’ udtalte daværende chef for IBM, Tom Watson, engang i 1950’erne. Det var en udtalelse, som vakte opsigt dengang, og lige siden har både designcentre og akademiske forskere forsøgt at efterprøve påstanden.
Mange af de undersøgelser, der er foretaget over årene af designs økonomiske effekter, har dog haft store svagheder. De fleste af dem har ikke defineret, hvilke typer af designaktiviteter der har været tale om, og har kun kigget på et øjebliksbillede af de involverede virksomheders økonomiske præstationer. Undersøgelserne har derfor efterladt en ret diffus fornemmelse af, at design betaler sig, men uden sikker viden.
