Mens arbejdsløsheden eksploderer og de politiske partier konkurrerer om at overgå hinanden i forslag til krisepakker til milliarder af kroner, er regeringen ved at bringe sig selv i en alvorlig kattepine på jobfronten.
Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) har i al ubemærkethed sendt et lovforslag til høring om en ny reform af landets jobcentre. Reformen flytter udgifter til dagpenge og aktivering for 17,2 milliarder kroner fra staten over i kommunernes pengekasser til næste år.
Men reformen risikerer at bombe hele beskæftigelsesindsatsen tilbage til 1970’ernes hængekøjepolitik, skabe fornyet grobund for kassetænkning og give de kommunale aktiveringsfabrikker fra 1980’erne en renæssance.
Den økonomiske krise vokser
SELV OM reformen ikke direkte piller ved de lediges ydelser som dagpenge og kontanthjælp, skruer den på alle motorer i beskæftigelsesområdets maskinrum. Derfor vil den også få store konsekvenser for både lediges vilkår og virksomhedernes mulighed for at skaffe arbejdskraft i en tid, hvor den økonomiske krise vokser.
REGERINGEN sad ellers med alle trumferne, da den i november sidste år tog alle parter på sengen og besluttede at lade de statslige jobcentre overgå til kommunerne fra august i år. Det var en gave til borgmestrene, som i årevis har tigget for at få denne opgave. Men regeringen har spillet sine kort meget dårligt. Den havde ikke gennemtænkt reformens fulde økonomiske konsekvenser.
Derfor har borgmestrene haft forholdsvis let spil ved at få presset langt de fleste af deres krav ind i det nye lovforslag. Reformen betyder, at staten refunderer 75 pct. af kommunernes udgifter til aktivering af forsikrede ledige og 50 pct. af udgifterne til dagpenge. Borgmestrene får fire år til gradvis at indfase den omfattende reform. Fuldt indfaset i år 2013
Regeringen er også gået med til at give borgmestrene en karensperiode på hele 18 uger til næste år, så staten dækker de fulde udgifter til dagpenge og aktivering af forsikrede ledige i denne periode. Herefter bliver karensperioden gradvis trappet ned. Først til 12 uger i år 2011. Så til 8 uger i år 2012. Og når reformen er fuldt indfaset i år 2013, skal kommunerne selv være med til at betale dagpenge og aktiveringsudgifter efter 4 uger.
Denne lange karensperiode indebærer en oplagt risiko for, at borgmestrene begynder at praktisere ’negativ kassetænkning’, så de f.eks. prioriterer kontanthjælpsmodtagere frem for dagpengemodtagere, da staten jo alligevel dækker de fulde udgifter de første 18 uger til næste år. Hvis en virksomhed har behov for arbejdskraft, vil jobcentret have et incitament til at sende en kontanthjælpsmodtager frem for en mere kvalificeret og arbejdsmarkedsparat dagpengemodtager.
