Det var desværre ikke en dårlig aprilsnar, da dagbladet Børsen 1. april beskrev den fortsatte forværring af dansk og global økonomi som »overraskende«.
Som man kunne læse på avisens hjemmeside: »Det netop afsluttede kvartal blev mildest talt ikke som forventet. Optimisterne fik et kæmpe drag over nakken, og tegn i sol, måne og stjerner viste overraskende, at finanskrisen ikke havde tænkt sig at gå over lige med det samme«. At finanskrisen ikke havde tænkt sig at gå over lige med det samme, var naturligvis på ingen måde overraskende. Det var tværtimod forudsigeligt. Ligesom det er forudsigeligt, at krisen vil blive værre og indvirke langt mere direkte negativt på den almene økonomi og beskæftigelse, ikke mindst fordi kreditproblemerne langtfra er overstået. Der er således stadig stor risiko for enorme tab i de internationale (og danske) storbanker, der kan føre til endnu en nedsmeltning. Historisk mange erhvervslån skal fornyes i 2009 til nu langt højere rentesatser, og et stort antal konkurser er uundgåeligt i en tid, hvor den globale handel er styrtet ud over klippekanten. Langtidsudsigterne for de vestlige økonomier ser desuden endnu mere dystre ud i fremtiden, fordi forsøgene på at minimere de aktuelle problemer bygger på øget offentlig gældsætning. En gældsætning, vi ikke har råd til, fordi vi ikke har økonomisk vækst. Fordi vi i forvejen er forgældede, og fordi de eksplosivt voksende udgifter til aldrende befolkningers pensioner, sygehusudgifter mv. vil udhule de statslige budgetter yderligere i fremtiden. BØRSENS ENESTE kilde til den bizarre konklusion var chefstrateg i en stor dansk bank. Og argumentet var, forstår man, at positive bevægelser på det danske aktiemarked i januar skulle være det sandhedsvidne, der indikerede fortsættelse eller afslutning på krisen. Det er det naturligvis ikke, særligt ikke når de politiske krisetiltag i ind- og udland i altovervejende grad bygger på at puste markederne kunstigt op. Som journalistisk hovedregel er det ønskeligt at få vurderinger fra flere kilder – og gerne med forskellige udgangspunkter og synspunkter. Ikke mindst når spørgsmålet er komplekst og meningerne mange. For at få en vurdering af, ’hvornår krisen vender’, kunne man således nok med fordel (også) have konfereret med en af de mange internationale eksperter, der forudså krisen – snarere end at holde sig til en dansk repræsentant for en branche, der mildest talt ikke forudså noget som helst. Havde man gjort dette, ville man aldrig være blevet overrasket over, at første kvartal 2009 ikke førte fundamentalt styrkede markeder med sig. Hvor seriøse medier som Børsen oftest også gør dette i længere indbliksartikler, er den triste realitet for mange avislæsere og tv-seere, at de i langt hovedparten af de artikler og indslag, der omhandler global økonomi, oftest udelukkende bliver præsenteret for økonomer ansat i finansindustrien – dvs. ekspertkilder med seriøse interessekonflikter. Cheføkonomer og -strateger tilhører en ekspertgruppe, der, uanset om det bevidst influerer på udmeldingerne eller ej, har en institutionel interesse i at indgyde optimisme. Det betyder ikke, at bankøkonomer er helt unødvendige at konsultere for at forstå virkeligheden. Det er de ikke. Men det er nødvendigt at supplere dem med mindre eksplicit berørte kilder også. EN AF FINANSKRISENS mere paradoksale vindere har vist sig at være internettet som finansekspertkilde: mere specifikt de mange insidere og økonomiske analytikere, der dagligt via blogs udretter det, medierne i almindelighed forsømmer. Nemlig at gå bag om de producerede, idealiserede og – alt for ofte – fabrikerede virkeligheder, der fremstilles som sandhed. Der er undtagelser, såsom britiske Financial Times, der i al almindelighed og ikke mindst sammenlignet med konkurrenterne er skarp, sober og indsigtsfuld. Men også her har man knyttet an til en række prominente bloggere, som f.eks. topøkonomen Willem Buiter, der kompetent og uden fløjlshandsker trykker der, hvor det gør ondt. I DANSK sammenhæng er det indtil videre en overvejende trist historie, næsten uden helte. Berlingske Tidendes ’IT/Business’-blogger, Dorte Toft, fik med hjælp fra gæstende insidere løftet noget af sløret for Stein Bagger og IT Factory – men med ganske få undtagelser står det altså sløjt til på finansbloggerfronten. Den måske mest interessante danske kommentator er den London-baserede fondsmanager Niels C. Jensen, der skriver nyhedsbrevet ’The Absolute Return Letter’ (på engelsk) for investerings- og rådgivningsvirksomheden Absolute Return Partners LLP. Apriludgaven af dette nyhedsbrev har meget passende fået titlen: ’De nyheder, der aldrig nåede forsiderne’. Man er altså i voldsom grad hensat til engelsksprogede, oftest amerikanske internetnyhedsportaler og blogosfærens nichekommentatorer, hvis man vil forstå, hvad der foregår, hvem der trækker i trådene, og hvad finanselitens nøglepersoner egentlig siger, når de udtaler sig. Ikke mindst når det gælder oplysninger om, hvordan skatteborgerne bliver snydt, så det driver. Der er uendeligt mange flere dårlige blogs end gode, men en række kan varmt anbefales: rgemonitor.com, nakedcapitalism.com, creditwritedowns.com, blogs. cfr.org/setser, globaleconomicanalysis. blogspot.com, zerohedge.blogspot.com, eurointelligence.com og voxeu.org. INDTIL massemedierne opgraderer finansjournalistikken, er blogs som disse desværre de mindst ringe – og lejlighedsvis aldeles fremragende – løsninger, hvis man vil forstå, hvad der rent faktisk foregår.
