Den seneste tids kritik af Skats håndtering af årets selvangivelser illustrerer præcist, hvor delte meningerne i dag er om den danske velfærdsstats kommunikation til borgerne.
Skal de offentlige myndigheder profilere sig selv som sammenhængende brands, eller skal de blot være service-instanser, der leverer en praktisk ydelse? Skats servicetelefon var i marts nede i dagevis på grund af overbelastning, og det samme var websitet TastSelvBorger.
Kritikken var stor, men skyggede også for, at Skat på en række andre områder reelt har skabt en platform offentlig kommunikation, der er helt anderledes end situationen hos en række andre institutioner i det offentlige – politiet, sundhedsvæsenet, undervisningssektoren. Skat vender vi tilbage til. Fra et kommunikationsperspektiv vil man nøgternt kunne fastslå, at statens kommunikation overordnet har tre formål: •At give konkrete, praktiske informationer til borgerne. •At påvirke borgernes adfærd i en bestemt retning – f.eks. i form af ’kampagner’ for sundhed, trafikadfærd eller lign. •At opbygge tillid til og legitimitet for de offentlige institutioners arbejde. Information og kampagne De helt praktiske informationer antages normalt at have det glimrende i den moderne danske velfærdsstat.
