Opgaven for public service-radio og -tv er at sikre hele befolkningen adgang til væsentlig samfundsinformation, kultur og debat med vægt på kvalitet og mangfoldighed.
I slutningen af februar fremsatte kulturministeren et lovforslag, der vil få store og negative konsekvenser for public service-radio- og tv. Borgerne kan ikke længere være sikre på at kunne modtage en række DR-kanaler og TV 2. Vedtages forslaget vil public service reelt være under opløsning. TV 2 har fået brug for offentlig støtte til public service-virksomheden, og den aktuelle nedgang på reklamemarkedet kan betyde, at behovet vil vokse yderligere. Som akut hjælp trådte staten til sidste sommer med et midlertidigt lån, og der skal nu findes en langsigtet løsning. I starten af januar fik kulturministeren opbakning fra ordførerne fra medieforligspartierne til ’abonnementsbetaling’ fra 1. januar 2012, og den plan indgår i hendes aktuelle lovforslag. Paradoksal løsning Men TV 2-planen har store skavanker. Abonnement bygger på et kontraktforhold mellem udbyder og kunde, og så vidt vides er der ingen public service-kanaler i Europa, der bygger på abonnement.
Reelt bliver TV 2-ordningen heller ikke et abonnement, men en politisk bestemt afgift, der skal betales af husstande, der i øvrigt abonnerer på betalings-tv-pakker. ’Abonnementet’ ligner således en skattemæssig afgift på TV 2’s konkurrenter, og det er tvivlsomt, om den bliver godkendt af EU-kommissionen. Kabel- og fællesantenneanlæg bliver efter planen frit stillede med hensyn til TV 2, og det fører sikkert til, at TV 2 vil indgå i pakker, der sammensættes ud fra kommercielle hensyn ligesom ved Canal Digital og Viasat. Husstande, der modtager tv via antenne, kan efter planen få et frikort, hvis de ud over TV 2 udelukkende vil modtage DR 1 og DR 2.
