0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Analyse: Opposition kan profitere på krisen

Hvis oppositionen spiller sine kort rigtigt, kan den hente masser af Dansk Folkepartis vælgere over midten. Nøgleordet er statslig regulering.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Strategitænkning. Der er ingen grund til, at Socialdemokraterne fortsætter med at appellere til danskernes frygt for jobtab, hvis ambitionen er at få vælgerne til at flytte sig hen over midten. Kun få borgerlige vælgere frygter for deres job. Foto: Jens Dresling

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Selv om mediebilledet rummer utallige historier om fyringer og krisetegn i dansk økonomi, bider danskerne ikke negle i frygt for at miste job og gå fra hus og hjem.

Bekymringen lurer, men det er trods alt et mindretal på 41 pct. af danskerne, der finder, at krisen påvirker deres situation negativt – mens kun hver femte ligefrem frygter en fyreseddel.

Krisen har samtidig bragt liv i den klassiske skillelinje mellem højre og venstre. Mens folkesocialisternes vælgere ønsker mere stat for at komme ud af den økonomiske afmatning, sværger de borgerlige til markedskræfternes lyksaligheder. Det viser en ny undersøgelse, som tænketanken Cevea har udarbejdet på baggrund af en meningsmåling blandt 1.145 danskere, som analyseinstituttet Interresearch foretaget for Cevea. Danskerne er dels blevet spurgt om recessionens indflydelse på deres personlige økonomiske situation og beskæftigelse, dels om de løsninger, som de selv mener kan føre os ud af krisen.

UNDERSØGELSEN afslører to primære tendenser:

For det første dokumenterer den, at de radikales og Dansk Folkepartis vælgere er ’røde’. Mere deregulering og frit spil til markedskræfterne er ikke løsningen på krisen, hvis de spørges til råds. Tre ud af fire radikale vælgere anser således krisen for en konsekvens af politikernes undervurdering af markedskræfterne, og over halvdelen ønsker mere offentlig intervention. Blandt Dansk Folkepartis vælgerkorps er tallene for de samme spørgsmål henholdsvis 68 og 58 pct. På forholdet mellem stat og marked er de to vælgergrupper (også) helt på linje med hinanden. Det bekræfter andre fordelingspolitiske målinger og vurderinger, der hyppigt placerer Dansk Folkepartis vælgere i midterfeltet i dansk politik. Denne tendens viser, at finanskrisen som eneste politiske parameter ville skabe et klart flertal til fordel for mere tryghed og mere statsindblanding. Et klart flertal bestående af oppositionen og Dansk Folkeparti.

Den anden tendens er, at der i den traditionelle borgerlige lejr er en voksende grøft mellem Dansk Folkepartis og regeringspartiernes vælgere. Hvor DF-vælgerne er fortalere for, at staten skal spille en markant rolle for at løfte samfundet ud af krisen, trives troen på markedets stabiliserende effekt i vid udstrækning hos VK-vælgerne. Kun 32 pct. af de konservative og under hver fjerde venstrevælger ønsker øget offentlig regulering. Mere end to ud af tre fra begge vælgergrupper vil enten fortsætte den nuværende politik eller sågar deregulere yderligere.

Den moderne liberale venstreløve trives altså i bedste velgående. 36 pct. af venstrefolket ønsker yderligere frit spil til markedskræfterne, og et mindretal på 33 pct. ønsker begrænsninger. Partiets vælgerkorps er det eneste, hvor andelen af markedstilhængere er større end gruppen, som ønsker markedsbegrænsninger. Hvis der findes et stærkt politisk værdifællesskab mellem V og DF, handler det altså ikke om deres opfattelse af de uregulerede markedskræfters rolle i den verdensomspændende recession. Hertil ser de for forskelligt på såvel årsager som løsningsmodeller.

SAMLET SET er danskerne dog ved godt mod, og et flertal på 56 pct. mener ikke, at krisen påvirker deres økonomiske situation i en negativ retning. Graden af bekymring er størst hos Socialdemokraterne, hvor 47 pct. mærker de dårlige økonomiske tider. Venstres vælgere er de mindst bekymrede. Selv om danskerne ikke fremstår dybt usikre på fremtiden, viser tilbagemeldingerne dog alligevel, at det er ca. hver fjerde S- og SF-vælger, der frygter for sit job. Til sammenligning er det kun hver sjette VK-vælger, der er bekymret for sin beskæftigelsessituation. Dansk Folkepartis vælgere er her de suverænt mindst nervøse med 13 pct., der frygter for deres job.

Den manglende borgerlige frygt for en fyreseddel bør give anledning til overvejelser i oppositionspartierne. Meget tyder nemlig på, at en kampagne, der sætter fokus på risikoen for jobtab, vil fungere mere som intern kannibalisering i oppositionen end som et budskab, der vil hive stemmer over midten. De røde vil prædike for koret. De borgerlige ligger nemlig ikke søvnløse om natten, og de vurderer risikoen for en fyring som minimal.

VI HAR OPLEVET, at krisen udvikler sig uforudsigeligt og ikke kan løses ved quick fix-løsninger. Oppositionen skal altså være varsom med skråsikre kampagnekonklusioner. Men et strategisk modtræk, der ligger ligefor, er f.eks. en opprioritering af budskabet om statslig intervention og styring.

Hvis det lykkes for et af de store oppositionspartier at positionere sig som garanten for stærkere statsligt opsyn og det offentliges vagthund, vil det formentlig virke tillokkende på DF-vælgerne, der netop efterspørger offentlig indgriben.

Om det vil være et vægtigt nok argument til at trække stemmer over midten, når krydset sættes i stemmeboksen, må tiden vise. Potentialet er til stede, viser tallene.

  • Ældste
  • Nyeste