Lyt til artiklen
Det var en vidunderlig morgen. Med sol og fuglesang.
Ligesom i et Thomas Winding-eventyr. Jeg havde lige afleveret mine glade børn, og jeg følte mig fuld af energi. Foran mig og ned ad bakken lå dagen smuk og klar og ventede på mig. Og så kom der en sort burka svajende op imod mig. Måske var kvinden inde bagved både varm og træt. Måske var hun lige så glad som jeg. Måske var hun pakket ind i granater og ville sprænge verden i luften. Jeg ved det ikke, men jeg var fuld af overskud, så mine læber smilede, da vi passerede hinanden. Jeg kunne selvfølgelig ikke vide, hvordan hun modtog mit smil.
