Mens politikerne i stigende grad efterspørger forskningsbaseret viden om pædagogik og undervisning, er de nationale test så småt klar til at blive taget i brug i folkeskolen. De nationale test er betegnelsen for, at man tester elevens faglige niveau, hvorudfra læreren skal tilrettelægge den enkelte elevs undervisning. I første omgang har 100 skoler herhjemme indvilliget i at gennemføre de nationale test som et pilotprojekt. Formålet med pilotprojektet er ifølge Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling (Skolestyrelsen) at sikre, at de pågældende nationale test virker, før de bliver obligatoriske for alle skoler i Danmark fra foråret 2010. Indførelsen af test hænger bl.a. sammen med det politiske fokus på undervisningsresultater. Danmark er som et led i flere undersøgelser blevet sammenlignet med andre lande, f.eks. i Pisa-undersøgelserne, hvor resultaterne for de medvirkende elever fra Danmark var middelmådige. Konsekvensen var bl.a. en ændring i folkeskoleloven om at indføre nationale test i grundskolen. TILTAGET ER imidlertid indført uden overvejelser om, hvordan lærere egentlig kan bruge og tolke de pågældende testdata. Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning har lavet en omfattende analyse af 28 års international forskning. Den konkluderer, at den pædagogiske brug af test er svagt belyst. Man kender altså ikke konsekvenserne af, at lærerne tilsyneladende kun har få uddannelsesmæssige forudsætninger for at kunne tolke elevernes testresultater. Det er nyt for danske lærere at skulle anvende nationale test som et pædagogisk redskab i undervisningen. Men set lidt fra oven giver det umiddelbart god mening, at lærerne både baserer deres undervisning på viden, man kan måle sig til, og på den kontekstafhængige viden, hvor man vurderer eleven ud fra situationer, som ikke er testrelaterede: Ifølge forskningen er der fysiske og adfærdsbestemte forudsætninger for, hvordan vi bedst lærer, og ikke mindst kulturelle og kontekstbestemte elementer, som bestemmer, om vi lærer noget eller ej. En samlet vurdering af målbare og ikke-målbare læringssituationer kan derfor tegne et helhedspræget billede af den enkelte elev. Der er dog en risiko for, at de målbare testresultater bliver de afgørende i den faglige bedømmelse af eleven. Ifølge forskerne er det nemlig naturligt for mennesker at lade sig forblænde af konkret og målbar viden, hvilket man eksempelvis ser inden for uddannelsesforskning og politik, hvor nogle af de mest indflydelsesrige og dominerende argumenter er funderet i teknisk rationalitet. Vi ønsker altså målbare resultater for at kunne konkludere på en given sag, fordi det vækker anerkendelse og troværdighed at præsentere konkrete tal. Ved at lade konkrete testresultater skabe rammen for den pædagogiske praksis, undgår man netop de besværlige og værdibaserede diskussioner, altså nuancer og fortolkninger, man almindeligvis vægter inden for det pædagogiske felt. Konkret og målbar viden kan derfor have en ret så afgørende indvirkning på vores skelnen mellem god og dårlig viden, hvad enten man er lærer, politiker eller noget helt tredje. DET CENTRALE er derfor, at lærere må være bevidste om brugen af de to former for viden. Hvilke kvaliteter bringer de med sig, og hvad kan de bruges til? Hvordan opretholder man balancen i lærernes brug af testværktøjet, når de samtidig skal bevare den fortolkende tilgang, de har med sig fra deres humanistisk rettede seminarieuddannelse? Man kan ikke forvente, at lærerne er klædt på til eksempelvis at vurdere en kvantitativpræget test. Det kræver et kendskab til en såkaldt fejltypeanalyse. Det vil sige, at man som fortolker af testdata forstår, hvilken systematik der kan være i testens fejl. Sven Erik Nordenbo, leder af Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning siger, at fejltypeanalyser er noget, man specialiserer sig i. Det er altså en ekspertopgave – og ikke noget, man kan forvente af den enkelte lærer. Flere undersøgelser fra USA viser, at nationale test fremmer motivationen og selvværdet hos de højtpræsterende elever, mens det modsatte er tilfældet hos de svagtpræsterende. Testresultater må derfor vurderes i forhold til elevens menneskelige ressourcer. Nogle elever bliver nervøse og stressede og præsterer derfor ikke det optimale i en testsituation. Andre elever har et uhensigtsmæssigt fokus på den udenadslære, som en given test lægger op til. Elever har tilsyneladende forskellige måder at lære på, og for nogle er en testsituation direkte læringshæmmende på længere sigt. Samlet set er der altså en risiko for, at testsituationer har en negativ indflydelse på elevens fremtidige motivation og lyst til at lære. HVIS DE NATIONALE TEST skal kunne fungere som et fagligt udviklende værktøj for elevernes læring, er der behov for, at politikerne straks iværksætter flere foranstaltninger. Indtil videre har forskningen koncentreret sig om, hvordan en given test bliver udformet, og om den virker. Men behovet for viden om lærernes anvendelse af de pågældende testdata – og virkningerne heraf – viser sig at være lige så stort. Disse foranstaltninger bør følge de nye tiltag i folkeskolen i form af relevant forskning, ligesom man bør revurdere det faglige indhold i læreruddannelsen.
Annette Hedegaard, cand.pæd. og freelancejournalist.