I velfærdsdebatten diskuterer man med jævne mellemrum middelklassens behov for ydelser og milde gaver fra velfærdssamfundet.
Men på en god dag mener selv den liberale tænketank Cepos, at handikappede, udsatte børn, psykisk syge og øvrige svage grupper med behov for specialiserede socialtilbud skal have al den hjælp, de behøver – og at hjælpens kvalitet næsten ikke kan blive god nok. Derfor giver det også anledning til hævede øjenbryn, når Politiken i sidste uge kan afdække KL-formand Erik Fabrins forsøg på at stimulere kommunernes omkostningsbevidsthed på det specialiserede socialområde.

