Fra årsskiftet er det danske sundhedsvæsen nu klar til at bruge 40 mio. kroner årligt for at forhindre, at én person over en 10- års periode bliver smittet med hiv. Er det set ud fra et sundhedsøkonomisk perspektiv rimeligt at bruge, hvad der svarer til op imod 400 mio. kroner for at forhindre, at ét menneske bliver smittet med hiv? Personligt kan jeg godt have min tvivl – en tvivl jeg deler med en lang række læger og sundhedsøkonomer.
Baggrunden for, at det danske sundhedsvæsen nu skal til at bruge disse mange penge, skal findes i en tragisk sag fra i 2007. Her blev to mennesker i februar smittet med hiv på Rigshospitalet ved en blodtransfusion. Den ulykkelige sag kom til mediernes kendskab i august samme år – helt præcist 18. august 2007 – og på blot fire dage besluttede et enigt Sundhedsudvalg med daværende sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i spidsen, at man ville indføre en ny screeningsmetode af alt donorblod her i landet.
