Skattekommissionens forslag indeholder en fuldt finansieret skatteomlægning, hvor en skattelettelse på 35 mia. kr. bliver finansieret ved bl.a. højere grønne afgifter, reduktion af støtteordninger til erhvervslivet og en udbygning af skattegrundlaget. Som udgangspunkt er der mange elementer i den forslåede reform, som er ganske fornuftige. For det første er det økonomisk ansvarligt, at skatteomlægningen er fuldt finansieret og ikke baserer sig på usikre dynamiske effekter. Dette sikrer, at man ikke om få år mangler penge til offentlig velfærd, hvis de dynamiske effekter ikke viser sig så store som antaget. Neutralisering af hængekøjeeffekt Nu kan man i stedet afvente og se, hvor store de dynamiske effekter rent faktisk bliver, og så efterfølgende bruge disse penge til at forbedre den offentlige service eller give yderligere skattelettelser. En fuldt finansieret skatteomlægning giver endvidere større dynamiske effekter, end en ufinansieret skattelettelse gør, da en skatteomlægning neutraliserer den hængekøjeeffekt, der vil være ved en skattelettelse. Ved en decideret skattelettelse vil nogle således vælge at arbejde mindre, da de efter skattelettelsen kan fastholde deres indkomst efter skat ved en mindre arbejdsindsats. For det andet er mange af finansieringselementerne gode.
Afskaffelse af skattefriheden for sundhedsforsikringer, fjernelse af skattefordelen ved medarbejderobligationer og -aktier samt loft over pensionsindbetalinger er alt sammen forslag, som modvirker de skæve fordelingseffekter af at lette topskatten. Loftet over pensionsindbetalinger er dog sat vel højt ved de 250.000 kr. og kunne sættes lavere med et større provenu til følge. Derudover er afskaffelse af forskellige skattetilskud og øget beskatning på forurening tiltag, som er med til at fremtidssikre Danmark. Grænsen for topskat For det tredje er dele af skattelettelserne udmærket skruet sammen. En stigning i beskæftigelsesfradraget og stigning i grænsen for topskat har længe været blandt AErådets topprioriteter. Der er dog en række uhensigtsmæssigheder i Skattekommissionens forslag, som gør den samlede pakke skæv. Således giver skatteomlægningen samlet en meget stor lettelse til de rigeste, mens de lavere lønnede får en noget mindre gevinst. Den primære årsag til den store gevinst for de rigeste kommer fra den markante reduktion i den øverste marginalskat. Står det til Skattekommissionen, så skal den øverste marginalskat sænkes fra 59 til 50 procent.
