0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Angela Merkel er under pres fra alle sider

Merkel har haft det svært, siden hun sammen med det liberale FDP i 2009 vandt en borgerlig valgsejr.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
MICHAEL SOHN/AP
Foto: MICHAEL SOHN/AP

Ubalance. Merkels liberale regeringspartner, FDP, har siden valget krævet massive skattelettelser. Men det er flertallet af de tyske vælgere ikke just varme tilhængere af. Foto: Michael Sohn

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Angela Merkel, den tyske kansler, begik en alvorlig fejl, da hun efter den knappe valgsejr i september sidste år hastede en regeringsaftale med det liberale FDP og søsterpartiet, det lunefulde bayerske CSU, igennem.

FDP udnyttede situationen og afkrævede kansleren enorme skattesænkninger, som den verdensøkonomiske krise mindst af alt inviterer til.

Den ny tyske regering gik i stå, inden den overhovedet kom i gang. Interne slagsmål mellem de tre partier pillede på en lille måned glansen af det, der skulle have været det borgerlige Tysklands triumf efter 11 år, hvor Socialdemokratiet, SPD, enten havde haft regeringsmagten (1998-2005) eller havde siddet på de tunge ministerier i Merkels samlingsregering (fra 2005 til september i fjor).

Når regeringskoalitionen af CDU-CSU og FDP nu for alvor går i gang med at regere EU’s største medlemsland, står Forbundsrepublikken over for det største budgetunderskud i sin historie: omkring 86 milliarder euro.I 2009 havde budgettet et minus på 34,1 milliard euro.

Det har fået ministerpræsidenter fra CDU-regerede delstater til at gøre oprør, og vælgerne til at følge trop. En meningsmåling, foretaget i sidste uge, viste, at flertallet ikke ønsker skattesænkninger. 58 procent af vælgerne siger nej til et så ubalanceret budget, kun 38 procent støtter planerne.

Mest opsigtsvækkende: FDP’s egne er også massivt imod. 53 procent af dette partis vælgere sagde nej, mens 43 procent var med på ideen.

CDU krabber sig ind mod midten Op til weekenden 16.-17. januar samlede Merkel regeringspartierne til krisetopmøde i Berlin. Her lod hun en valgforsker fortælle forsamlingen, hvordan valgsejren i september var skruet sammen. Analysen skulle begrunde den historiske kursændring, Merkel under hård modstand er i færd med at tvinge igennem i sit parti. Efter mødet står det klart, at FDP får svært ved at få de skattelettelser igennem, partiet havde sat næsen op efter og fået indføjet i regeringsgrundlaget.

Bortset fra et par mindre allerede vedtagne lettelser bliver den store klump formentlig udskudt et par år. Tyskland har lovet sine europartnere, at det til 2013 igen vil opfylde konvergenskriterierne.

Først til maj, når finansminister Wolfgang Schäuble fremlægger sin skatteprognose, ved vi, hvad der overlever blodbadet på FDP’s ønskeliste.

Partiet står svagt, efter at det er kommet for en dag, at dets skattelettelser i høj grad stemmer overens med ønskerne hos de enkeltpersoner og organisationer, der betænker partikassen med velvoksne støttebeløb.

Det liberale parti har sværere end nogensinde ved at overbevise offentligheden om, at det vil være et folkeparti, ikke et interesseparti.

Omkring jul begyndte kritikken at hagle ned over Angela Merkel. Man anklagede hende for unødig nøl, for en tilbagetrukket ledelsesstil, der passede sig bedre til en præsident end en forbundskansler, og for at lade CDU’s konservative og katolske kernevælgere i stikken.

Kritikerne ønskede sig en ny Helmut Kohl. Den gamle CDU-kansler fastholdt magten fra 1982 til 1998 ved konstant at føre krig mod SPD og i øvrigt alt, hvad der lå til venstre for ham selv. Det er mindst af alt Merkels stil.

På krisetopmødet i sidste uge præsenterede Merkel sig som en kansler, der ikke vil afgrænse CDU over for andre, men tværtimod invitere dem indenfor i sit store folkeparti. Hun fører ikke politik med lidenskab og kamp, men med fornuft og pragmatisme, hedder det.

Det har hun sat igennem med sine egne CDU-ministre. Indenrigsminister Thomas de Maizière har lagt klart afstand til sin forgænger Wolfgang Schäubles permanente undtagelsestilstand i sikkerhedspolitiske spørgsmål.

Miljøminister Norbert Röttgen kaldes en tysk Al Gore. Ursula von den Leyen, tidligere familieminister, er nu socialminister – hun har på mange punkter placeret sig til venstre for SPD.

Merkels CDU krabber sig langsomt ind mod den midte, SPD har rømmet i et desperat forsøg på at begrænse vælgerflugten til Venstrepartiet.

CDU-tilhængere blev i sofaen

I to små delstater, Hamburg og Saarland, regerer CDU-ministerpræsidenter nu sammen med miljøpartiet De Grønne. I Hamburg med klar kurs mod venstre. »Den østtyske Merkel har vendt op og ned på den konservative verden«, skriver ugebladet Der Spiegel i en analyse, hvor bladet på det kraftigste advarer kansleren mod at glemme CDU’s stamvælgere. Merkel har det problem, at det magre valgresultat i september, 33,8 procent af stemmerne, bl.a. skyldtes, at over en million CDU-tilhængere valgte sofaen.

Dem havde Kohl sikkert fået op af hullerne. Men Merkel svarer, at han til gengæld ikke havde fået alle de midtervælgere, der svigtede SPD. Desuden har hendes integrationsfremmende politik, tidligere administreret af daværende indenrigsminister Wolfgang Schäuble, været en succes. Muslimske indbyggere i Tyskland er ikke som i stort set alle nabolande udsat for udbredt mistænkeliggørelse.

Det har vundet mange af de to millioner muslimske vælgere over på CDU’s side. Og det har tilsyneladende ikke generet dem, at Merkel har erklæret Israel Forbundsrepublikkens ubetingede solidaritet. CDU's modernisering har øjnene stift rettet mod den politiske midte. Den skal, trods samarbejdet med det liberale FDP og trods modstand fra det stadig mere populistiske bayerske CSU, stå sin første prøve ved valget til maj i Nordrhein-Westfalen, landets folkerigeste delstat.

Her vristede CDU under Jürgen Rüttgers for fire år siden magten fra SPD, der havde haft flertallet i en menneskealder. I hovedstaden, Düsseldorf, regerer Rüttgers sammen med FDP. Hans politik afviger ikke en millimeter fra den, Merkel præsenterede på krisemødet her i januar. Taber Rüttgers til SPD og De Grønne, vil Tyskland igen blive den slagmark for ideologier, som landet var under Helmut Kohl.